Seperate sider

mandag den 2. juni 2008

Last Temptation Of Chris

Sangskriverparret Difford og Tilbrook er nærmest en institution i England. Herhjemme nikker mange formentlig genkendende til bandet Squeeze, som d’herrer af og til stadig fører sig frem under, og som har taget navn efter den tandløse The Velvet Underground plade. Squeeze debuterede i 1978 med John Cale som producer.

I april i år udsendte Chris Difford sit tredje soloudspil, The Last Temptation Of Chris, på genopståede Stiff Records. Albummets klassiske popperler og satiriske vid, minder en del om samarbejdet med Glenn Tilbrook. Her er historier om holdningsløse midaldrende, fraværende fædre, falmede drømme og strømper. Tag fx et lyt til ’Fat As A Fiddle’ eller ’Come On Down’.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar