Det foregående indlæg rundede litteraturen. Her en Top-5 over sange om bøger, dens skabninger og væsen.
Indenfor litteraturen finder man begrebet, at tage fra hovedstolen. Det er formentlig blevet italesat af digteren Per Højholt i en radioudsendelse. Højholt anså det, som en litterær indfaldsvinkel, det var bedst at holde sig langt væk fra. Begrebet er senere hen blevet sprængt i stumper og stykker i navlebeskuende digtsamlinger og erindringsromaner.
Først hed det The Semes. Udtalt lød det dog mest af alt, som en producent af hårde hvidvarer. En overgang var navnet The Other Ones på tale. Efter moden overvejelse kalder bandet sig nu Free Electric.
Willie Dixon skrev oprindeligt ’Wang Dang Doodle’ til Howlin’ Wolf. Siden hen sagde Dixon, at blandt de hundredvis af numre, som han havde komponeret, var det nok den sang, han nærede allermest afsky til. Wolf har kaldt klassikeren ”a levee camp song”. Om sangens flertydighed, har spillet ind på de senere udtalelser, skal være ufortalt.
Radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) har tidligere lavet temaudsendelser om byer og om stater i USA. Nu er turen kommet til lande. Torsdag 2. oktober, mellem kl. 18-20, prøver vi at nå så mange af de 202 muligheder, der er at vælge imellem. Et nummer som ’English Civil War’ med The Clash går ikke. Der er derimod ikke andre end os selv, der kan afholde os fra at spille ’Mozambique’ med Bob Dylan. Med andre ord, landets navn skal indgå i titlen. Afledninger er bandlyst.
Der er noget i gære i San Francisco. Bloggen her har tidligere været forbi Howlin’ Rain, Comets On Fire og Wooden Shjips. I dag gælder det den skramlende, til tider søvndyssende, måske sidstnævnte i anmeldersprog hedder stenede, guitar/tromme psych-duo, Sic Alps, der består af Matt Hartman og Mike Donovan. Sic Alps er blevet sammenlignet med The Velvet Underground, Robyn Hitchcock og Guided By Voices, som det lød i midten af 90’erne.
Eric Goulden er bedre kendt som Wreckless ”Whole Wide World” Eric. Amy Rigby er vist bare Amy Rigby. I juledagene 2005, optrådte de for første gang sammen til Yo La Tengo’s Hanukkah-show i Hoboken, New Jersey, hvor de sang ’Je T’Aime’. Siden har de turneret i USA og England. Øjensynlig med så stor succes, at genopståede Stiff Records har valgt, at satse på det nygifte par (det er verificeret) Den 15. september udkom ’Wreckless Eric & Amy Rigby’, hvorpå man finder ti originale skæringer og en kopi af Johnny Cash’s ’I Still Miss Someone’. Et af de nye numre kan man høre her.
Da undertegnede engang i 1980’erne købte opslagsværket ’Rock Nu’ af Jan Sneum m.fl., var han imponeret over de mange nye danske navne, som redaktionen havde fået plads til i bogen. Mange af grupperne er for længst glemt, men et navn blev hængende Næste Uges TV.
Til minde om sangskriveren Norman Whitfield, der, efter længere tids sygdom, døde natten mellem tirsdag og onsdag, ’I Wish It Would Rain’ med The Temptations.
At Paul Westerberg er gift med den tidligere guitarist i pigebandet Zuzu’s Petals, Laurin Lindeen, har denne bloggerkugle fanget, men at han også har en ti år yngre søster, Mary Lucia, der laver radio, er nyt. Mary Lucia arbejder på programmet ’89.3 The Current’ på Minnesota Public Radio, hvortil hun har lavet udsendelser med Laurin Lindeen, Bob Mould, Clap Your Hands Say Yeah, Wayne Coyne, The Hold Steady + en lang række flere. Her er det muligt, at se og høre forskellige optagelser.
Det er måske alligevel lykkedes, at finde en måde at bruge føromtalte Genius på. Den er egentlig ganske enkel. I dag ville en af de største countrystjerner og -inspiratorer, Hank Williams, være fyldt 85 år. Det fejrer vi med Genius forslag til viderelytning af Hank Williams’ ’Why Don't You Love Me (Like You Used To Do)?’.
Undertegnede er nem at lokke. Tag eksempelvis den seneste opdatering fra iTunes, der har fået tilføjet en ny funktion ved navn Genius, som automatisk kan generere playlister ud fra et enkelt nummer. Det vil sige, at man blot skal vælge en sang med en vis stemning, melodi mv., trykke på ikonet, hvorefter iTunes vil lave en playliste med lignende musik fra dit bibliotek. Det lød interessant. Herunder følger iTunes udvalg, da ’Sonic Reducer’ med The Dead Boys blev brugt som kilde.
I forbindelse med Brian Wilson’s nye album ’That Lucky Old Sun’, har der været nogle interviews med ham rundt omkring. I musikmagasinet The Word bliver han spurgt, om han stadig mener, at brormand Dennis Wilson’s soloplade ’Pacific Ocean Blue’ fra 1977, er det mesterværk, som han tidligere, har fortalt journalisten, at det er? Svaret er kort, ”I never listened to it, to tell you the truth”.
Fik de håbefulde fans, så det de kom efter? Både-og. Albummet har sin egen charme. Hvis man var ude efter den klassiske The Beach Boys-lyd, var der ikke meget at hente. Tekstuniverset havde imidlertid ikke mistet meget af den troskyldige naivitet, som prægede bandet i 1962. Nogle mener endog, at det er på ’Love You’, at man for alvor kan høre, hvor beskadiget Brian Wilson's psyke var. Selvom han var et godt stykke over de 30 år, havde han stadigvæk mange teenageromantiske overvejelser om livet. I andre sange, som ’Roller Skating Child’, ’Airplane’ og ’Solar System’, får man ligefrem en mistanke om, at han er gået i barndom. Pladens store nummer er den besynderlige hyldest til tv-værten i The Tonight Show, Johnny Carson. ”Who's a man that we admire? / Johnny Carson is a real live wire”.
Torsdag d. 18. september, kl. 18-20, er Mod Strømmen (98.9 FM/98.8 Hybrid) tilbage ved udgangspunktet. Det vil sige, at den faste stab, tager en bunke musik med. Der er intet tema, ingen regler, bare den musik, som redaktionen finder relevant i det givne øjeblik. Lyt med.
Jazz Club Loco, har rykket teltpælene op, for at plante dem igen i Husets Teater på Halmtorvet. Fra i aften, kl. 22, og til og med lørdag, præsenterer de i samarbejde med allestedsnærværende, Kresten Osgood, en line-up, der, hvis man ikke allerede har gjort det, er værd at bide mærke i. Se bare her:
Rygterne svirrer igen. Ligesom de har gjort med jævne mellemrum siden, det daværende republikanske kongresmedlem og tidligere popidol, Sonny Bono, omkom ved en skiulykke i 1998.
Bono var en mærkværdig figur på 1960’ernes popscene. På den ene side, ramte den musik, han lavede sammen med Cher, ned i tidsånden, de var en form for stilikoner. På den anden, var hans personlige og politiske holdninger ærkekonservative. Da han meldte sig ind i Det Republikanske Parti, var der nok nogen der vrængede på næsen, men forbløffet blev man ikke. Han blev hurtigt en af partiets mest indædte talsmænd i kampen mod alt fra pot til hård narko. En kamp, der måske blev hans død?
Australien er ikke et land eller en verdensdel, om I vil, der har fået megen omtale her på siden. Undskyld, Australien. Og om forladelse til andre, der har et specielt forhold til landets kultur, historie og musik. Vi håber denne tour-film i tre dele, råder bod på miseren. Stones 1973, pt1, pt2, pt3.
I forbindelse med U-TURN kvadriennale for samtidskunst i København, Stege og Ålborg, har vi herhjemme fået Københavns Klage Kor. Projektet er udklækket af de to kunstnere, Tellervo Kalleinen og Oliver Kochta-Kalleinen. I 2005 foranstaltede de en indsamling af klager om stort og småt fra beboere i den ens-formige, grå, midtengelske by Birmingham. Disse blev derpå sammensat til et korværk. Senere kom turen til Helsinki og en række andre byer. Alle med hvert sit særpræg. Det er morsom kunst.
Nu kan det stå til troende. Torsdag d. 11. september, mellem kl. 18-20, får radioudgaven af Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) besøg af Howl Baby Howl. Pålidelige kilder oplyser, at duoen har debutpladen ’There Is NO Team In Fuck You’ klar. Mon ikke, vi kan liste en releasedato ud af dem? Howl Baby Howl’s musik finder man i den bluesy ende af skalaen, så vi glæder os til at høre, hvor deres inspirationer og favoritter bringer os hen. Lyt med.
I dag ville en af den elektriske bluesmusiks banebrydende guitarister være fyldt 83 år. Jimmy Reed nåede kun de 50. Han døde i 1976. I 1964 forsøgte Reed på Vee-Jay singlen ’Down In Mississippi’, at kalde sine barndomsår i The Magnolia State eller The Mud-Cat State, til live.
Der står ikke mange plusser ud for Todd Rundgren i undertegnedes notatbog. Et par stykker af dem er sat ud for New York Dolls debutplade og The Patti Smith Groups farvelplade, før fruen gik i selvvalgt eksil som husmor, ’Wave’, som han begge producerede. Om førstnævnte, har Rundgreen siden hen fortalt, at ”David (Johansen) was the one who took control . It’s not as if he was a real commandant or anything, but he tended to not get as fucked up as some of the other guys did.”
Vi er ikke færdige med Bobby Charles. I år udsendte Devandra Banhards freak-folk protegéer i Vetiver coveralbummet ’Thing Of The Past’. Herpå finder man blandt andet numre af Townes Van Zandt, Hawkwind, Loudon Wainwright III og Elyse Weinberg.
”I've got no time for talkin'
Under hatten og teatermakeuppen gemmer sig Jim James fra My Morning Jacket. Ekviperingen er ikke ulig Bob Dylan i hans surrealistiske film ’Renaldo and Clara’ fra 1978. Hvilket langtfra er et tilfælde, eftersom James medvirkede i filmen om Dylans mange ansigter ’I’m Not There’ fra i fjor. Her giver han sammen med Calexico ’Going To Acapulco’ fra soundtracket. Fuldt ud vellykket nummer i vellykket kopi.
