Seperate sider

søndag den 5. oktober 2008

Apropos duoer og duetter

Det er ikke altid, at man har en rationel forklaring på, hvorfor man har holdt sig langt væk fra et band eller andet, for den sags skyld. Grunden til, at undertegnede, ikke har interesseret sig en klap for blue-eyed soul, blues og countryduoen Delaney & Bonnie, forekommer dog, hvis han selv skal sige det, ganske rimelig. Eric Clapton’s navn står tværet ud over dem.

Før Delaney Bramlett og Bonnie Lynn O’Farrell fandt sammen, havde Bramlett været en respekteret studiemusiker i Los Angeles, mens O’Farrell havde været det eneste hvide islæt i Ike & Tina Turner’s backingvokalgruppe, The Ikettes. Nummeret, som vi skal beskæftige os med stammer fra duoens andet album ’Accept No Substitutes’ fra 1969, der blev indspillet med keyboardmanden Bobby Whitlock, bassisten Carl Radle og trommeslageren Jim Keltner. Ingen Clapton endnu. ’When The Battle Is Over’ er skrevet af Dr. John.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar