Seperate sider

lørdag den 18. oktober 2008

Lotus Krokus i Mod Strømmen

Hvorvidt et udtryk, som neo-hippie-folk-psych er dækkende for den musik, som dansksprogede Lotus Krokus spiller, har undertegnede sin tvivl om. Siden 2006, har bandet, der i bund og grund er identisk med guitarist, sanger og sangskriver Michael Marino + til lejligheden indkaldte venner, udgivet albummene ’Drømmenes Formløse Have’, ’Midvinter’ og ’Deva’.

Torsdag 23. oktober, kl. 18-20, gæster Marino radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). Med sig har han, sangskriveren og sitarspilleren Niss Stricker, der ligeledes slår sine folder i det psykedeliske grænseland. D’herrer kan man i øvrigt høre i Café Retro, Knabrostræde 26, lørdag d. 25. oktober. Før det gælder det dog et par timer i Mod Strømmen. Vi glæder os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar