Det er vistnok forfatteren Nick Hornby, der har sagt, at havde det ikke været for Don Covay, så var Mick Jagger ikke blevet den sanger, som vi kender. Covay er fortrinsvis sangskriver, han har komponeret R&B klassikere som ’Sookie Sookie’, ’See Saw’ og ’Chain Of Fools’. Og så er det bare at nævne Aretha Franklin, og mange vil stemme i med, ”Chain, chain, chain, chain of fools…”. Så let slipper du ikke.
Covay’s karriere kom så småt i gang i halvtredserne, hvor han bl.a. kom i kontakt med og arbejdede sammen med Marvin Gaye og Little Richard. I begyndelsen af tresserne indspillede han flere singler med sit eget band The Goodtimers. Samtidig skrev han til Jerry Butler, Gladys Knight & The Pips, Connie Francis og Wilson Pickett.
I 1964 udsendte han singlen ’Mercy, Mercy’, med den på det tidspunkt ukendte Jimi Hendrix på guitar. Den nåede ind på top-40 på Billboard, men der skulle gå et årstid, plus en uforvansket genindspilning af sangen af det frembrusende, engelske R&B-band The Rolling Stones, før ’Mercy, Mercy’ eller ’Have Mercy’ kom på alles læber. Følg linkene og døm selv om Hornby, har fat i noget.
Det har han
SvarSletDet har han, ja.
SvarSletMen Jagger er nu også en o.k. sanger.
Ta' ikke fejl. Jagger er den bedste rocksanger ever!!!
SvarSlet