Seperate sider

tirsdag den 6. januar 2009

”Live From The Black House”

Det er funky, det er groovy, men det var det allerede i 1970, da det skelsættende soul- og funkband Charles Wright & The Watts 103rd Street Rhythm Band, der blev opdaget af komikeren Bill Cosby, udsendte det på single. Atten år senere samplede N.W.A. ’Express Yourself’ til albummet ’Straight Outta Compton’ En plade, der ikke alene flyttede fokus fra østkysten til vestkysten på den amerikanske hip hop scene, men også formede og etablerede subgenren gangsta-rap.

’Express Yourself’ er nærmest renset for blasfemi, sexisme og voldeligt indhold, som blev N.W.A’s varemærke, men som det samtidig blev kraftigt kritiseret for. Teksten er centreret om ytringsfrihed og krav om at blive spillet på radiostationerne. Dertil kommer, de obligatoriske stikpiller om andre rappere og utvetydige opfordringer til, som sort, at turde se sig selv i øjnene. Yo, man…Express Yourself!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar