Post-Roskilde 2008 i Mod Strømmen

Torsdag d. 2. april, kl. 18-20, ser radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM /98.8 Hybrid) tilbage på Roskilde Festival 2008. Da udsendelsen er optaget for et par måneder siden, men først bliver sendt nu pga. tekniske vanskeligheder, kan den forekomme ude af takt.

Empiri

Undertegnede fik forleden genfortalt essensen af en empirisk undersøgelse, som en respekteret fodboldforsker fra University of Liverpool havde udført. Gennem et år havde han set det ene straffespark efter det andet på video. Hans konklusion var, at det mest sikre sted at sætte bolden var knaldhårdt oppe i et af mål-hjørnerne, men han advarede også om, at det var forbundet med en vis risiko for at skyde forbi målet.

Undersøgelsen her er der ikke brugt et år på, men hvis man har hørt eller fulgt med i hvad Bob Dylan har spillet i radio-programmet Theme Time Radio Hour, vil man nok have en anelse om hvilke kunstnere, der er blevet præsenteret flest gange. For nemheds skyld nævner vi kun dem, der har været spillet fire gange eller flere. Researchen er afsluttet med program nr. 97, Noah’s Ark I.

Fire:
Bessie Smith, Big Joe Turner, Buddy Guy, The Carter Family, Charlie Poole & The North Carolina Ramblers, Chuck Berry, The Clash, The Coasters, Fats Waller, Harry Nilsson, Irma Thomas, Jimi Hendrix Experience, The Kinks, Lefty Frizzell, The Louvin Brothers, Memphis Slim, Mose Allison, Nat King Cole, NRBQ., Randy Newman, Smiley Lewis, The Sons Of The Pioneers, Wanda Jackson, Wynonie Harris

Fem:
Bo Diddley, Buddy Johnson & His Orchestra, The Drifters, Elvis Presley, Fats Domino, J.B. Lenoir, Jimmie Rodgers, June Christy, Little Walter, Loretta Lynn, The Mighty Sparrow, The Stanley Brothers

Seks:
The Beatles, Billie Holiday, Buck Owens, The Everly Brothers, Howlin’ Wolf, Jerry Lee Lewis, Los Lobos, Merle Haggard, Prince Buster, Sonny Boy Williamson II

Syv:
Anita O'Day, Bob Wills and His Texas Playboys, Frank Sinatra, Hank Williams, James Brown, Johnny Cash, Louis Armstrong, Porter Wagoner

Otte:
Elvis Costello, Louis Jordan & His Tympany Five, Muddy Waters, Ray Charles, The Rolling Stones, Van Morrison

Ti:
Dinah Washington, George Jones, Tom Waits

”An' I'll tell you 'bout Pete…

…didn't want no fame
Gave all his money away
"Well there's something wrong, it'll be good for you, son"
And so they certified him insane”

© Strummer / Jones

For en kort bemærkning vender vi tilbage til The Clash’s ’Jail Guitar Doors’. Anden strofe, som er gengivet herover, handler nemlig om en vis Pete, som denne bloggerkugle ikke kunne identificere. Med velvillig assistance er han nu på plads.

Det drejer sig om guitaristen Peter Green, der var hovedmanden i det første Fleetwood Mac, også kendt som Peter Green’s Fleetwood Mac. Han forlod allerede gruppen i 1970, hvorefter han de næste mange år famlede rundt i mentalt mørke. I 1977 blev han arresteret for at true sin revisor, Clifford Davis, med et skydevåben. De præcise omstændigheder kender man ikke, men den mest populære udlægning er, at Green ikke længere ønskede, at Davis skulle udbetale royalties til ham, men i stedet give dem til velgørenhed. Green blev senere diagnosticeret som skizofren.

Hjælp!

"Let me tell you 'bout Wayne…

…and his deals of cocaine"

- sådan tager The Clash hul på en hilsen til MC5 guitaristen Wayne Kramer i ’Jail Guitar Doors’ fra februar 1978. Senere får Keith Richards og retssagen i Toronto et par ord med på vejen. ”Clang clang, go the jail guitar doors…” Hør det også i denne version med Primal Scream og Mick Jones.

Lyt med i dag, hvor radioprogrammet Mod Strømmen har en temaudsendelse om døre.

Rare & Unreleased 1967-1988

Undertegnede er så heldig at kende et godt menneske, der gerne deler ud af sin store viden om Bob Dylan. Men ikke nok med det, han laver ligeledes nogle udsøgte private opsamlinger, såsom denne, inspireret af ’Tell Tale Signs’:

CD1
1. Silent Weekend (Basement outtake with The Band, 1967)
2. Sign On The Cross (Basement outtake with The Band, 1967)
3. I Ain’t Got No Home (Woody Guthrie Tribute with The Band, 1968)
4. Dear Mrs. Roosevelt (Woody Guthrie Tribute with The Band, 1968)
5. Grand Coulee Dam (Woody Guthrie Tribute with The Band, 1968)
6. One Too Many Mornings (with Johnny Cash, 1969)
7. Mama You Been On My Mind (with George Harrison, 1970)
8. Working On A Guru (with George Harrison, 1970)
9. If Not For You (outtake, 1970)
10. Went To See The Gypsy (alt. version, 1970)
11. Wallflower (with Doug Sahm, 1971)
12. George Jackson (Big Band version, 1971)
13. Love Minus Zero / No Limit (Bangledesh Concert, 1971)
14. When I Paint My Masterpiece (with The Band, 1971)
15. Sweet Amarillo (Pat Garrett outtake, 1973)
16. Rock Me Mama (Pat Garrett outtake, 1973)
17. Goodbye Holly (Pat Garrett outtake, 1973)
18. Lily, Rosemary And The Jack Of Hearts (outtake, 1974)
19. Never Let Me Go (with Joan Baez, 1975)
20. Rita May (Desire outtake, single, 1976)
21. Sign Language (with Eric Clapton, 1976)

CD2
1. My Babe (The Rundown Sessions, 1978)
2. Going Going Gone (The Rundown Sessions, 1978)
3. Tomorrow Is A Long Time (The Rundown Sessions, 1978)
4. You’re A Big Girl Now (The Rundown Sessions, 1978)
5. Repossession Blues (The Rundown Sessions, 1978)
6. Gotta Serve Somebody (Saturday Night Live, 1979)
7. Trouble In Mind (Slow Train Coming, outtake, 1979)
8. City Of Gold (live, 15. november 1980)
9. Ain’t Gonna Go To Hell For Anybody (live, 1980)
10. Blind Willie McTell (Infidels, rough mix, 1983)
11. This Was My Love (Infidels, outtake, 1983)
12. Don’t Start Me Talkin’ (with The Plugz, Letterman Show, 1984)
13. License To Kill (with The Plugz, Letterman Show, 1984)
14. Jokerman (with The Plugz, Letterman Show, 1984)
15. A Couple More Years (Hearts Of Fire, outtake, 1986)
16. Rollin’ In My Sweet Baby’s Arms (with The Grateful Dead, 1987)
17. The Frence Girl (with The Grateful Dead, 1987)
18. Pretty Boy Floyd (Woody Guthrie Tribute Album, 1988)
19. Dirty World (demo with Traveling Wilburys, 1988)

Berns Salonger, Stockholm.

Most Likely You Go Your Way (And I'll Go Mine) / Señor (Tales Of Yankee Power) / I'll Be Your Baby Tonight / Stuck Inside Of Mobile With The Memphis Blues Again / Tryin' To Get To Heaven / Things Have Changed / Watching The River Flow / Blind Willie McTell / I Don't Believe You (She Acts Like We Never Have Met) / I Believe In You / Honest With Me / Billy / Summer Days / All Along The Watchtower

Ekstra numre:
Cry A While / Like A Rolling Stone /Forever Young

- sætlisten fra Bob Dylan's første show fra dette års første Europa-tour, søndag 22. marts 2009. Statistiske beregninger lader vi andre om.

Anden afdeling af Bill Flanagan’s interview med Bob Dylan i anledning af ’Together Through Life’ er lagt ud på bobdylan.com.

The Doors i Mod Strømmen

Døren hører til religionernes og kunstens grundsymboler. I popmusik er der også et væld af døre. Torsdag d. 26. marts, mellem kl. 18-20, forsøger radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) at indkredse en brøkdel af disse sange. Eneste regel er, at ordet dør, skal være at finde i titlen. Stil ind.

Good Rockin’ Tonight

’Before They Make Me Run…’

Toronto Bust & Recordings

Historien om den blinde pige, der reddede Keith Richards røv, efter han var blevet snuppet med 22 gram heroin + det løse i Toronto i februar 1977, kan man vist ikke tygge mere drøv på. I stedet vil vi fokusere på nogle få timer af den måned eller mere, hvor Richards blev holdt tilbage i Canada. Politiet havde inddraget hans pas, der var flere retsmøder og han stod overfor en dom, der i værste fald kunne give syv års fængsel.

En nat før domsforhandlingerne var ved at gå ind i sidste fase, gik Richards i studiet med Ian ’Stu’ Stewart, der var blevet i Toronto for at holde ham med selskab, mens den faste stab i og omkring The Rolling Stones, i et nu havde fundet andre gøremål rundt omkring på kloden. Sammen indspillede de fem countrysange, som Gram Parsons havde lært Richards. De mange år med smøger, stoffer, alkohol, plus dage og nætter i streg uden søvn, havde haft effekt på Richards 33-årige røst. Hvis man kan forestille sig en til tider øreskingrende fistelstemme med anstrøg af noget irret, hvor forlorne tænder og luftveje, ødelagt af kokain, også forøvede sit, har man ramt plet.

At de fem valgte numre ligeledes lå indenfor det, man lidt mølædt kan rubricere som klagesange, gav optagelserne troværdighed eller ’autenticitet’, som det hedder, hvis man har været forbi en højere læreanstalt. ’Worried Life Blues’, handler om en mand, der ikke har salt til et æg. ’Say, It’s Not You’, er en sang om en mand, der trygler sin elskede om at benægte, at hun har været i seng med det meste af byen, som han har hørt rygter om. I ’She Still Comes Around’ sygner en mand hen i savn. ’Sing Me Back Home’, drejer sig om de sidste timer på dødsgangen, mens ’Apartment No. 9’, handler om en mand, der sidder tilbage ene og forladt.

For at gøre en lang historie kort, så klarede Keef frisag ved at gå i behandling og spille to velgørenhedskoncerter for Det Canadiske Blindeinstitut. Udover The Rolling Stones, optrådte Richards med det til lejligheden sammensatte band, The New Barbarians, der bestod af Ronnie Wood, Ian MacLagan, Stanley Clarke, Bobby Keys og Ziggy Modeliste. I 1979 tog The New Barbarians på en USA-turné, for at promote Wood’s soloplade ’Gimme Some Neck’. På repertoiret var der, dels Wood og Jagger/Richards kompositioner, dels klassisk rock’n’roll, R&B, blues og country, såsom allerede nævnte ’Apartment No. 9’ af Bobby Austin og Johnny Paycheck. God fornøjelse.

"An astrologer with a criminal record..."

”Some people preferred my first period songs. Some, the second. Some, the Christian period. Some, the post Colombian. Some, the Pre-Raphaelite. Some people prefer my songs from the nineties. I see that my audience now doesn’t particular care what period the songs are from. They feel style and substance in a more visceral way and let it go at that. Images don’t hang anybody up. Like if there’s an astrologer with a criminal record in one of my songs it’s not going to make anybody wonder if the human race is doomed. Images are taken at face value and it kind of freed me up."

- Bob Dylan i et interview om sit nye album, ’Together Through Life’, der er på gaden d. 28. april.

Fra vor egen verden…

Og så ikke alligevel. Free Electric, som radioprogrammet Mod Strømmen havde besøg af sidste sommer, har lavet en video til et nyt nummer ’Summer Rain’. Rygter fortæller, at der er endnu flere sange på vej. Følg udviklingen her.

I en anden verden…

Lorenzo Woodrose spillede fornyelig et solojob på den, for denne bloggerkugle, eksotiske og fuldstændig ukendte planet, Second Life. 'Masters Of War' og 'It's All Over Now, Baby Blue' af Bob Dylan er på sætlisten.

Lukas Sherfey i Mod Strømmen.

Radioprogrammet Mod Strømmen prøver igen. Med andre ord, er det anden eller tredje gang, vi har programsat Lukas Sherfey i år. Efter at have læst i kaffegrums, studeret solemærkerne og de tekniske spidsfindigheder, skulle alt falde i hak. Vi tør således godt love, at Sherfey er at finde på 98.8 FM eller 98.8 Hybrid, torsdag d. 19. marts, kl.18-20. Find frekvensen.

Noget om hyppighed og Bob Dylan

Det er muligvis to gange ud af ti, at undertegnede klikker sig videre på en af de mange anbefalinger af musikklip, som man bliver tæppebombet med på nettet.

Medmindre, medmindre, det drejer sig om Bob Dylan. Få historien om, hvordan Bob Dylan, som 16-17 år gammel, følte, at Buddy Holly så ham lige i øjnene under en koncert i Duluth, Minnesota. To dage før det fortvivlende flystyrt, d. 3. februar 1959.

”This song is dedicated to the MC5...

...It’s called ’Up Against The Wall’…”

- Tom Robinson Band, liveoptagelse fra New York, d. 16. juni 1978.

Rockmaskinen eller ’Love Song For The Dead Che’?

Kun et par uger efter, at Che Guevara hårdt såret var blevet henrettet af en beruset boliviansk soldat i oktober 1967, begyndte der at dukke plakater op af ham i hele verden. Samtidig blev det blandt studerende fra den politiske venstrefløj, moderne at hilse på hinanden ved at slå knytnæverne sammen og sige ’Che’.

I december samme år indspillede det amerikanske orkester, The United States Of America, der bl.a. bestod af en trotskistisk-anarkistisk hippie og et medlem af det amerikanske kommunistparti, begge med en forkærlighed for Fluxus-kunstens virkemidler, balladen ’Love Song For The Dead Che’.

”A the dawn of an ordinary Sunday
I remember the taste of you, sweet in my mouth,
Late in the year.
And in the stillness of the Oriente rainfall
I remember the warmth of you, still in my arms,
Late, late in the year.

I will bring to you flowers in the night
Soft as trembling fingers touch you--love,
I can offer you wine and candlelight
Late in the year.
Late in the year."

© Joseph Byrd

Blomster, vin og stearinlys er ikke umiddelbart fraser man forbinder med Che Guevara. Og så alligevel, dagens kodeord var jo flower-power. Ikke desto mindre eller netop derfor, viste det multinationale pladeselskab Columbia Records interesse for bandet og de indgik en kontrakt, der mundede ud i albummet ’The United States Of America’ i begyndelsen af 1968.

Columbia havde om nogen forstået, at der var penge at tjene på de paroler og slogans, der gik igen i de nyskabende og velspækkede ungdomsbevægelser. Mærket lancerede således i 1968 undergrundssampleren med den fjantede titel ’Rock Machine I Love You’, med ordene ”The Revolutionaries are on the Rock Machine”. Senere på året blev den kommercielle salgssucces fulgt op med ’The Rock Machine Turns You On’, hvorpå The United States Of America var repræsenteret med ’I Won't Leave My Wooden Wife For You, Sugar’.

På det tidspunkt var den trotskistiske-kommunistiske-kapitalistiske alliance dog faldet fra hinanden. Tilbage står pladen med det sigende navn ’’The United States Of America’.

Kampdag med Nina Simone

1. Gin House Blues
2. I Shall Be Released
3. Just Like A Woman
4. Funkier Than A Mosquito's Tweeter
5. Dambala
6. The Desperate Ones
7. Feeling Good
8. Since I Fell For You
9. The Pusher
10. The Other Woman
11. Either Way I Lose
12. Backlash Blues
13. It Be's That Way Sometime
14. Go To Hell
15. I Put A Spell On You
16. Sinner Man
17. Just Like Tom Thumbs Blues

The State, The Market & The DJ i Mod Strømmen

I sidste uge kom radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) endelig i luften igen. Nu på torsdag d. 12. marts, kl. 18-20, gæster The State, The Market & The DJ vort studie. Bandet har været averteret før, følg venligst dette link. Glæd jer i øvrigt.

Sidste torsdag var Reverend Shine Snake Oil Co. forbi udsendelsen. Hvis du vil høre mere til dem, er det muligt at downloade deres ’The Soap Box EP’ .

I januar havde vi besøg af Joe&Honey. Duoen skal i den nærmeste fremtid spille følgende job: 10. marts, Trinitatis Natkirke, 13. marts, Loppen, 14. marts, Global (Nørre Allé), 26. marts, Valby Kulturhus, 2. april, Rust, 23. april, Huset i Magstræde

Amanaz: ’Africa’

Psykedelisk rock, psykedelisk folk, psykedelisk pop, psykedelisk soul, psykedelisk ditten og datten. Psykedelisk musik er hot, som ind i helvede. Om den kommer fra Cambodia, Grækenland, Danmark eller fra det nordlige Zambia er et fedt, bare der er masser af fuzz guitar og den er tilstrækkelig stenet.

For mange er essensen af psykedelisk musik lig med 1966-67, The Summer Of Love og San Francisco. Og de har ret, der er dog et lille aber dabei. Genren nåede gennem det næste årti ud til den fjerneste plet på jorden. Den inspirerede og satte hjerter i brand. Selv i Kitwe, Zambias tredje største by.

Gruppen Amanaz blev dannet i 1973. I 1975 indspillede det pladen ’Africa’, der musikalsk er som taget ud af ovennævnte periode. Af albummets tolv numre, er hele ni på engelsk, mens tre bliver sunget på den lokale dialekt Bemba. Det er afslappet og groovy, og det lyder det meste af tiden, som om musikerne har fået det bedste ud af de stimulanser, de har haft til rådighed og har fyldt sig med.

Venlige sjæle har lagt det meste af albummet ud på nettet. Kom videre herfra og drag dine egne konklusioner.

’Fuckbook’

Yo La Tengo er et band med mange ansigter. Der er nyt på vej fra gruppen, denne gang under navnet Condo Fucks. Et navn, som Yo La Tengo udgav fire ep’er under i 1990’erne.

I modsætning til den varme melodiske pop, der strømmede ud af Yo La Tengo´s coveralbum ’Fakebook’, er den nye plade, der kort og godt hedder ’Fuckbook’, punk-vrængende, øvelokale-beskt og domineret af feedback-dreven garagerock. Blandt de kunstnere, som Condo Fucks har valgt at spille sange af er: The Small Faces, Kinks, Richard Hell, The Beach Boys, Electric Eels, The Troggs, The Flaming Groovies og Slade. Hør alle elleve spor her.

1. What’cha Gonna Do About It
2. Accident
3. This Is Where I Belong
4. Shut Down
5. Shut Down Part 2
6. With A Girl Like You
7. The Kid With The Replaceable Head
8. Dog Meat
9. So Easy Baby
10. Come On Up
11. Gudbuy T’Jane

Thai Cocktail

Split-ep, Thailand, 1975.

Let It Be

Undertegnede ved ikke om ’Mats-pladen ’Let It Be’ kan bære mere. I det nye nummer af bladet Geiger, som snart er at finde, hvor du som regel finder det, er det album-klassikeren, der bliver taget op til moden og fornyet overvejelse i 25-året for udgivelsen.

Fremme i skoene

Klik for 1:1

Bitch

Come To The Sunshine

Den 20. april, udsender det fine danske psykedeliske, sunshine-pop band, The Setting Son, dets andet album ’Spring Of Hate’ på Bad Afro. Førstesinglen Soulmate/Girl Of Sorrow kommer på gaden i dag. Find numrene på iTunes eller hør dem her.

Glæd jer til d. 16. april, hvor The Setting Son besøger radio-programmet Mod Strømmen.

Reverend Shine Snake Oil Co. i Mod Strømmen

The Knitting Factory og CBGB i New York er to af de spillesteder, hvor amerikanske Claudius Pratt har optrådt. Han har delt scene med det eksperimenterende New Yorker-rockband Soul Coughing og rock-steady-reggae ensemblet The Slackers. Af mere kendte navne herhjemme, skal vi nævne bassisten Moussa Diallo og koraspilleren Basiru Suso.

Torsdag 6. marts, mellem kl. 18-20, kommer Pratt og hans band Reverend Shine Snake Oil Co, forbi radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). Pratt har lovet at tage en stak lp’er med ”rare punk rock classics” under armen. Vi glæder os.

’Blackgirl on Mars: Notes on a Life In Copenhagen’ har et længere indlæg om Claudius Pratt's historiske bevæggrunde til at bosætte sig i København. Vi kan allerede røbe, at den spøgefulde bog ’The Life and Loves of Mr. Jiveass Nigger’ af Cecil Brown spiller en rolle. Stil ind.