Ah How Do You Call Your Coverboy?

Evan Dando, har siden 1996, medvirket på to reelle studie-album. ’Baby, I’m Bored’ i eget navn fra 2003, plus comeback-pladen ’The Lemonheads’ med bandet af samme navn fra 2006. Mange vil nok mene, at førstnævnte blot er en parentes i en karriere, som tegnede rosenrød, da Dando i begyndelsen af halvfemserne kom på People Magazine’s liste over verdens smukkeste 50 mennesker, og efter Kurt Cobains selvmord blev udråbt som bannerfører og frelser for Generation ’Fucked Up’, som ungdommen i 1990’erne, kunne lide at kalde sig selv, eller Generation X, som vist mest af alt var et litterært hæfteplaster. Efter at have fået sat disse mærkater på kravetøjet, har Dando brugt mange år på at blive ædru.

Siden ’The Lemonheads’ så gaden for hen ved tre år siden, er dens korte, livlige, to til tre minutters popsange, skudt i vejret for hver gang denne blogger, har været i nærheden af den. Uden at være det mindste ude af ligevægt, er det måske en af de bedste plader, som anden halvdel af nullerne har budt på.

Til juni kommer det nye album, der egentlig var sat til udgivelse i september sidste år. Titlen er ’Varshons’, det er produceret af Gibby Haynes fra Butthole Surfers, med en smule hjælp fra Anthony Saffery fra Cornershop. Som det vil fremgå er der tale om et coveralbum.

"I Just Can't Take It Anymore" (Gram Parsons)
"Fragile" (Wire)
"Layin' Up With Linda" (G.G. Allin)
"Waiting Around to Die" (Townes Van Zandt)
"The Green Fuz" (Randy Alvey & The Green Fuz)
"Yesterlove" (Sam Gopal)
"Dirty Robot" (Arling & Cameron)
"New Mexico" (FuckEmos)
"Dandelion Seeds" (July)
"Hey, That's No Way To Say Goodbye" (Leonard Cohen)
"Beautiful" (Christina Aguilera)