Follow The Hippie Trail

Kutymen her på bloggen har som regel været at begynde in medias res, enten med et citat eller en tekststump. Dette kneb lægger vi til side i dag. Nordvest for Los Angeles finder man Santa Monica Mountains, herigennem løber Topanga Canyon, der er opkaldt efter den lokale indianerstamme Tongva, og som mange mener betyder ’et sted ovenfor’.

I begyndelsen af 1920’erne blev området et yndet weekend-udflugtsmål for de rige og berømte filmstjerner fra Hollywood. Med årene slog flere og flere sig ned permanent, hvor de i ly af de rullende bakker og afvekslende vegetation, kunne nyde de brølende tyveres ekstravagante livsstil og overforbrug. I løbet af 1960’erne begyndte Topanga Canyon at tiltrække en ny tids bohemer. I 1952 havde Woody Guthrie, som en af de første musikere, fundet et hjem der. Det store rykind kom dog først, da nærliggende Los Angeles blev en af verdens vigtigste musikbyer i midten af 1960’erne.

Snart kunne rockstjerner af næsten enhver afstøbning træde tæerne af hinanden til ligeså overdådige fester, som dem skuespillere holdt i 1920’erne. Neil Young, Billy Preston, Marvin Gaye, Joni Mitchell, Steven Stills, Gram Parsons, Jim Morrison, Mick Fleetwood, Taj Mahal, Alice Cooper, Van Morrison m.fl. løb hinanden på dørene. I deres kølvand fulgte en lang række af guruer, freaks og politiske fabulanter, der ville slå mønt af de nyrige, men mentalt og religiøst søgende ungdomsidoler. Der blev talt om frigørelse, taget stoffer, afprøvet meditationsteknikker, dyrket økologiske fødevarer og sex. Det var i Topanga Canyon, at disciplene af Charles Manson, indledte deres blodrus ved at myrde en musiklærer, der havde åbnet sit hjem, for enhver der havde brug for tag over hovedet.

John Phillips’ sang ’Topanga Canyon’ fra 1970, er både et billede på, hvad Topanga Canyon var og en antipode til The Velvet Underground’s junkiefortælling, ’Waiting For My Man’. Phillips kører ud til canyonen for at score et fix. På vejen hjem, gør han et stop ved det lokale grønsagsmarked, for ligesom at retfærdiggøre sit køb, men her noterer han sig, at landmændene også kun har profit for øje. Hvor Reed synger uden at skamme sig, så lyder Phillips desperat:

“Oh Mary I’m in deep water
And it’s way over my head
Everyone thought I was smarter
Than to be mislead.”