Seperate sider

torsdag den 30. juli 2009

”All Aboard the Express Kundalini”

Lige som denne bloggerkugle så småt havde opbygget en forestilling om, at han nok var én blandt få, der i ny og næ, halede en Love & Rockets plade frem fra reolen, dukkede nyheden om et tribute-album op. Engelske Love & Rockets opstod i 1985 på asken af Tones On Tail, som de tidligere Bauhaus-medlemmer Daniel Ash og Kevin Haskins, havde dannet efter, at forsangeren Peter Murphy valgte at pleje en solokarriere i 1983. Ash og Haskins fik fjerdemanden fra Bauhaus, David J, med.

Trioens debut ’Seventh Dream Of Teenage Heaven’ krydsning af psykedelisk soul og glamrock, tilsat et stænk gothrock, fik en blandet modtagelse. Året efter kom ’Express’, der entrede både de engelske og amerikanske hitlister. Lyden er ikke væsensforskellig fra forgængeren. Akustiske guitarerne skærer sig gennem den bastante, dansable, forvrængede lyd, det hårde og groovy basspil er ligestillet med de andre instrumenter, og så skal man spille albummet knaldhøjt. Før undertegnede fortaber sig i pladens neo-psykedeliske glæder, vender vi tilbage til hyldestalbummet, hvorpå ’Express’ for øvrigt er rigt repræsenteret. Som Love & Rockets karriere skred frem blev det et feteret navn på de amerikanske collegestationer. 'New Tales To Tell: A Tribute To Love And Rockets' indeholder da også lutter bidrag fra kunstnere fra USA.
Black Francis - All in My Mind
Puscifer - Holiday on the Moon
War Tapes - Love Me
Blaqk Audio - No New Tale to Tell
Dubfire - I Feel Speed
The Dandy Warhols - Inside the Outside
The Flaming Lips - Kundalini Express
Sweethead - Life in Laralay
Film School - An American Dream
A Place To Bury Strangers - The Light
Monster Magnet vs Adrian Young - Mirror People
The Stone Foxes - Fever
Frankenstein 3000 - No Big Deal
VEX - It Could Be Sunshine
Better Than Ezra - So Alive
Chantal Claret vs Adrian Young - Lazy
Ian Moore - Sweet F.A.
Snowden - No Words No More

Ingen kommentarer:

Send en kommentar