Øjne i Mod Strømmen

Et løftet øjenbryn, en rynken på næse, en hånlig latter, smilende øjne, en karakterfast hage, stiff upper lip, våde hundeøjne. Forsæt selv rækken på små eller store tegn, hvor ansigtet viser en følelse eller giver en karakteristik af en person. I almindelig sprogbrug finder man i metermål af disse talemåder. Indenfor musikken gør det samme sig gældende. Redaktionen på radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), har derfor måtte trække en streg i sandet i forhold til den temaudsendelse, som var under forberedelse med arbejdstermen, ‘Face to Face’. Vi har valgt kun at koncentrere os om øjne, hvilket også har vist sig at være et nærmest utømmeligt emne. Lyt med torsdag, d. 5. november, mellem kl. 18-20.

Hvis nogen skulle føle sig foranlediget til at tjekke om vi efteraber Bob Dylan’s Theme Time Radio Hour udsendelse med samme tema, kan vi gøre det nemmere for dem. Playlisten var som følger:

Chuck Berry - Brown Eyed Handsome Man (1956)
Jimmy Martin - 20/20 Vision (1954)
Van Morrison - Brown Eyed Girl (1967)
Jimmie Rogers - My Blue Eyed Jane (1930)
Clarence ‘Gatemouth’ Brown - She Winked Her Eye (1951)
Al Martino - Spanish Eyes (1966)
Ernestine Anderson - Keep An Eye On Love (1963)
Chuck Higgins - Eye Balling (1955)
Blue Sky Boys - Brown Eyes (1940)
Sonny Boy Williamson II - Eyesight To The Blind (1951)
George Jones - Tell Me My Lying Eyes Are Wrong (1975)
Nick Lowe - Raging Eyes (1983)
Wynonie ‘Mr Blues’ Harris - Bloodshot Eyes (1951)
Johnny Cash - I Still Miss Someone (1958)
The Flamingos - I Only Have Eyes For You (1959)
The Streets - Dry Your Eyes (2004)

'This May Be The Last Time'

Med lidt god vilje, kan man forfægte, at The Staple Singers historie begyndte i 1915. Det var i al fald året, hvor Roebuck 'Pops' Staples blev født i Winona, Mississippi. Som ung blev han tiltrukket af kirken og gospelmusikken. Omtrent samtidig lærte han den navnkundige deltablues-performer, Charley Patton, at kende. Et venskab, der for størstedelen blev dyrket rundt omkring på barer og ved fester i Mississippi Deltatet, hvor Staples afkodede den gamle mesters guitarspil. I slutningen af 1930’erne flyttede han til Chicago, hvor han i 1951 dannede familiegruppen, The Staple Singers, sammen med sine børn Cleotha, Pervis og Mavis.

I 1952 kom The Staple Singers første single, 'They Are They', på eget selskab. Året efter fik de kontrakt med United, hvor de i 1955, udsendte den traditionelle folk-gospel, 'This May Be The Last Time', der senere blev indspillet af The Grateful Dead, og som Mick Jagger og Keith Richards brugte som forlæg for den første sang de skrev, der blev en The Rolling Stones A-side, nemlig 'The Last Time'. Inspirationen fra The Staple Singers har The Glimmer Twins aldrig lagt skjul på. I gospelkredse var der dog en del harme over, at The Staple Singers ikke fik royalties, fordi Stones var et højt profileret band, der byggede deres succes op på at omarbejde numre af sorte kunstnere. I Stones version får en pige klar besked om at det kan være slut, mens The Staples Singers udgave har et mere opløftende og åndeligt budskab.

Chinese Rocks!

Dylan vs. Dylan

"I've done more for Dylan Thomas than he's ever done for me"

- Bob Dylan, New York City, 1966.

I og omkring Memphis, TN, 1971.

Under sessionerne til Big Star’s '#1 Record', havde guitarist, sanger og sangskriver Chris Bell og bassist Andy Hummel af og til et smalfilmskamera med. Det kom der nogle fantastiske optagelser ud af, der midt i al det tidstypiske, viser et band, der er ved at skabe et af de tidlige halvfjerdseres allerbedste album. Og så er det egentlig lige meget, at vedkommende der har sat billederne sammen, nok burde have valgt en anden sang, idet 'Thank You Friends' stammer fra 'Third/Sister Lovers', der først blev indspillet i 1974, og som Chris Bell ikke havde nogen andel i.

"All of us have a place in history. Mine is clouds."

I dag er det 25 år siden, at den amerikanske hippie-forfatter Richard Brautigan’s opløste lig blev fundet i det store, gamle hus i Bolinas, Californien, hvor han boede alene. Brautigan lå på stuegulvet foran et panoramavindue med vue udover Stillehavet og med en Magnum 44 ved sin side. Den eksakte dødsdag er ukendt.

Painting For The Skies

”Drill a hole in the sky. Cut out a paper the same size as the hole. Burn the paper. The sky should be pure blue.”

- Yoko Ono, 1961. Her et mindre udvalg af Ono’s Instruction Pieces fra første halvdel af 1960’erne.

Spil Dansk i Mod Strømmen

Den sidste torsdag i oktober, har i flere år været helliget Spil Dansk Dagen i radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). I år er ikke anderledes. Lyt med, torsdag d. 29. oktober, mellem kl. 18.00 - 20.00. Se frem til musik med gæster, der har været forbi vort ydmyge studie.

Og til dem, der savner en playliste fra den averterede udsendelse med Liebgott og Ortved, så må vi skuffe jer. Af ukendte årsager, dukkede de ikke op i går. Om der er tale om en misforståelse eller forveksling af datoer, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi nærer imidlertid stadig forhåbning om, at se parret ved en senere lejlighed. I mangel af bedre og alternativ tilrettelæggelse, blev undertegnedes iPod sat på shuffle.

Dear Andy / Sticky Fingers

Klik på brevet for en større gengivelse.

On Your Back Baby II

Med rette har københavnske The Rumour Said Fire, fået megen spalteplads og kredit for dets ep, 'The Life and Death of a Male Body'. Især skæringen 'Balcony' er blevet rost til skyerne. Det har da også af flere omgange indtaget førstepladsen på Det Elektriske Barometers følsomme, lytterbaserede hitliste.

Nu hvor talen falder på ep-formatet, så har én af de bedste herhjemmefra i år, været The Telstar Sound Drones navnløse. Beklageligvis har forsanger og guitarist, Mads Saaby, forladt bandet, der dog ufortrødent fortsætter med at indspille nyt materiale. Hvad der sker fremover er uvist, men indtil andet er verificeret, har vi stadig håbet og 'On Your Back Baby'. Skru op!

Spøgelsessyn

Undertegnede vil gerne stå ved, at A-Bomben har fyldt meget på det seneste. Kald det tunnelsyn eller spøgelsessyn, som tilstanden hedder, hvis man er svagsynet. Alt har peget på bomben. Selv kunstneren Pavel Peppersteins ’The Big A’ fra udstillingen 'Victory over the Future', som man kan se i den russiske pavillon på dette års Biennale Di Venezia, satte straks alle sanser i beredskab.

Med det på plads, er det måske på tide at komme frem til den egentlige hensigt med dette indlæg. Nemlig, at liste de 35 numre om bomben op, som deres udsendte, nåede at spille ved sidste onsdags arrangement for Jan Sonnergaards nye bog. Nu er der vist ikke mere.

Sun Ra & His Arkestra - Nuclear War / The The - Armageddon Days (Are Here Again) / The Blind Boys Of Alabama - Jesus Hits Like An Atom Bomb / Peter Tosh - No Nuclear War / XTC - Here Comes President Kill Again / Dragontears - Masters Of War / Dead Kennedys - Kill The Poor / Blondie - Atomic / Tuff Darts - (Your Love Is Like) Nuclear Waste / Fischer-Z - Cruise Missiles / D.A.F. - Der Mussolini / The Buchanan Brothers - Atomic Power / X - Some Other Time / The Blues Creation - Atomic Bombs Away / Talking Heads - Life During Wartime / The Louvin Brothers - Atomic Power / Charles Mingus - Oh Lord Don't Let Them Drop That Atomic Bomb On Me / Grandmaster Flash & The Furious Five - World War III / Gang of Four - I Found That Essence Rare / The Golden Gate Quartet - Atom And Evil / The Smiths - Ask / The Freshies - Wrap Up The Rockets And It's Gonna Get Better / Weirdos - We Got the Neutron Bomb / Kliché - Panorama / The Clash - Stop The World / Slim Gaillard - Atomic Cocktail / The Staple Singers - A Hard Rain's A Gonna Fall / Suicide - Rocket USA / Willie Williams - Armagideon Time / George Clinton - Atomic Dog / The Sisters Of Mercy - Black Planet / Television Personalities - A Sense Of Belonging / Kraftwerk - Radioactivity / Billy Hughes & His Buckaroos - Atomic Sermon / Scatterbrain - Ice Age.

OBS: I morgen aften kan man opleve Scatterbrain, som support for The Legendary Pink Dots (UK/NL) i Huset i Magstræde i København.

Liebgott og Ortved i Mod Strømmen

Ugens udsendelse i radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), kunne man med lidt god vilje godt kalde Alive With Worms II. Og så ikke alligevel. Vi får besøg af guitarist Henrik Liebgott og trommeslager Tomas Ortved. For et års tid siden, var de begge forbi i forbindelse med omtalte program, og da det mestendels kom til at handle om den musik, de selv har været involveret i gennem snart mange år, aftalte vi allerede på det tidspunkt at lave en ny udsendelse, der i højere grad ville trække på inspirationskilderne. Det sker nu på torsdag, d. 22. oktober, mellem kl. 18-20. Lyt med.

Ankomst. Venedig

”Han havde ikke drømt om, at det kunne være anderledes, for byen havde altid modtaget ham i al sin glans. Men himmel og hav var lige triste og blygrå at se på, undertiden faldt der en gruset regn, og han måtte finde sig i ad søvejen at komme til et andet Venedig, end han nogen sinde før havde mødt, når han nærmere sig byen fra land. Han stod ved fokkermasten, med blikket rettet mod det fjerne, og ventede at se land. Han mindedes den tungsindigt-begejstrede digter, der engang havde set sine drømmes kupler og kampaniler stige frem af disse vover, han gentog i sit stille sind noget af det, som dengang af æresfrygt, lykke og sorg var blevet rolige rytmer, og bevæget uden vanskelighed af en ny følelse, han allerede fandt levende hos sig, spurgte han sit alvorlige og trætte hjerte, om det var muligt, at en ny begejstring og betagelse, en følelsens foryngelse i et sent eventyr endnu var forbeholdt den farende lediggænger”

- fra Thomas Manns ‘Døden i Venedig’. På tysk 1912. Udkom første gang på dansk i 1913. Denne oversættelse er af Alex Garff, Gyldendal 1993.

I dag og i morgen.

For en måneds tid siden, havde radioprogrammet Mod Strømmen besøg af rockorkestret, Mescalin, baby. Det kan man høre for en flad halvtredser på Loppen i aften. På plakaten står også The Righteous og The Hogliners. Dørene åbner kl. 21. The Hogliners kommer for øvrigt forbi vort radiostudie sidst i november.

Fredag, kl. 22.30, præsenterer Jazz Club Loco trioen Cockpit Music i Husets Teater på Halmtorvet. Tillad os at citere fra pressematerialet:

”Cockpit Music blev dannet i 1978 af T.S. Høeg (saxer), Søren Tarding (guitarer) og Pere Oliver Jørgens (perkussion) under navnet "The Festival Band". I 1979 skiftede gruppen stil og navn til "Cockpit Music" og gjorde sig meget hurtigt bemærket som Danmarks reelt første punkjazz-gruppe. De stramme kompositioner blandet med den frie "heavy improvisation", som gruppen behersker, har haft enorm betydning for den eksperimenterende del af den danske scene.

Jesus Hit Like An Atom Bomb

”In nineteen-hundred and forty-five the atom bomb became alive
In nineteen-hundred and forty-nine the USA got very wise
It found a country had crossed the line, had an atom bomb of the very same kind
The people got worried all over the land, just like folks got in Japan”

- fire linier var alt sangskriveren, Lee. V. McCullum, behøvede for at beskrive begyndelsen på Den Kolde Krig og de efterfølgende fyrre års frygt for glimtet og totalødelæggelsen. At han så brugte mere plads på at skildre Jesus' genkomst, skal være ham vel undt. I februar 1950 udsendte The Soul Strirrers denne gospel-udgave af ’Jesus Hit Like An Atom Bomb’. Måneden efter indspillede countrygruppen, Lowell Blanchard with the Valley Trio, deres version. Hvis man vakler mellem hvilket nummer, man skal vælge at se, er anbefalingen herfra sidstnævnte, pga. de medfølgende filmklip.

The Bomb

At netop coveret til Count Basie’s 1957-udspil ’E=MC2’ eller ’The Atomic Basie’, som pladen ligeledes er kendt som, er afbilledet herover, siger enten sig selv eller også siger det intet som helst. Her på siden, har vi været forbi det før, men nævner det gerne igen. På onsdag d. 14. oktober, kl. 20, kan man i LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København, opleve forfatter Jan Sonnergaard og samfundsdebattør m.v. Rune Lykkeberg i en debat ”om den nukleare apokalypse, menneskehedens undergang og planetens totale udslettelse”. Bagefter vil undertegnede forsøge at holde gryden i kog med et udvalg af sange om bomben, der alle er skrevet på et tidspunkt mellem 1945 og slutfirserne.

Alt dette går for sig i forbindelse med Sonnergaards nye bog, 'Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom', der udkommer d. 15 oktober. Her et interview med forfatteren fra Information. Det er også muligt at lytte til dele af bogens soundtrack.

The Pill - Loretta Lynn (1975)

"You wined me and dined me
When I was your girl
Promised if I'd be your wife
You'd show me the world
But all I've seen of this old world
Is a bed and a doctor bill
I'm tearin' down your brooder house
'Cause now I've got the pill

All these years I've stayed at home
While you had all your fun
And every year thats gone by
Another babys come
There's a gonna be some changes made
Right here on nursery hill
You've set this chicken your last time
'Cause now I've got the pill

This old maternity dress I've got
Is goin' in the garage
The clothes I'm wearin' from now on
Won't take up so much yardage

Miniskirts, hot pants and a few little fancy frills
Yeah I'm makin' up for all those years
Since I've got the pill

I'm tired of all your crowin'
How you and your hens play
While holdin' a couple in my arms
Another's on the way
This chicken's done tore up her nest
And I'm ready to make a deal
And ya can't afford to turn it down
'Cause you know I've got the pill

This incubator is overused
Because you've kept it filled
The feelin' good comes easy now
Since I've got the pill

It's gettin' dark it's roostin' time
Tonight's too good to be real
Oh but daddy don't you worry none
'Cause mama's got the pill

Oh daddy don't you worry none
'Cause mama's got the pill"

”Love Is The Answer…”

Dette er på ingen måde en pertentlig billedanalyse af musik-videoen til Lennon’s ’Mind Games’. Det er ikke andet end en summarisk sekvensbeskrivelse af en sortklædt John Lennon, der går rundt i New York City, danser i Central Park Bandshell og trakterer en elefant i Central Park Zoo med jordnødder. Senere dukker han op foran Beacon Theatre på Upper Broadway, hvor sangspillet ’Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band On The Road’, stod på programmet.

Billedmaterialet stammer fra november 1974, hvor en film-studerende i forbindelse med et afsluttende eksamensprojekt, skød nitten timer med Lennon. De rå filmoptagelser blev senere købt af Yoko Ono på en auktion. Siden da, er det vist kun de fire minutter, som ’Mind Games’ varer, der har været tilgængelig for offentligheden.

"I want you to make love, not war, I know you've heard it before".

Atomalder

I det interview, som vi henviste til tidligere i dag med Jan Sonnergaard, gør han det klart, at mange nu om dage, har svært ved at forholde sig til atombomben. For enkelte hænger billederne af totalødelæggelse ikke desto mindre ved.

Følg lige linjerne der mødes over bølgen på The Handsome Family coveret. Disse satte den mandlige halvdel af americana-duoen, Brett Sparks, efter en koncert i Vega, alt imens han med en kolossal intensitet og sindsbevægelse, der lå langt fra den fløjtende mand, som var blevet observeret med gruppens rene vasketøj et par timer før i Istedgade, fortalte om dommedag, apokalypsen og med indramningen anskueliggjorde, hvordan bandet uforvarende gav associationer til atombomben og de sidste tider.

At ’Singing Bones’, der kom i 2003, indeholder sangene ’If The World Should End In Fire’ og ’If The World Should End In Ice’, fik Sparks vist aldrig nævnt.

Mere om Vilhelm Funks ungdom.

Dagbladet Politiken bragte i går et interview med morgendagens gæst i radioprogrammet Mod Strømmen, Jan Sonnergaard. Find os enten på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid i morgen, kl. 18.00.

’It’s Not Easy’

The Swamp Rats blev dannet i McKeesport, en lille by i nærheden af Pittsburgh, PA. I 1966-67 udgav det en håndfuld singler. Om Jagger-Richard’s ’It’s Not Easy’, som bandet indspillede i 1966, er der kun at sige, at det er et lille mesterværk indenfor garagerock-disciplinen.

"It’s Drugs That Makes The Artist Work"

Bag dette link gemmer sig en kompromisløs cadeau til den amerikanske billedkunstner, Jasper Johns.

”When Will I Be Loved”

”I've been cheated
Been mistreated
When will I be loved”

Under cykelturen hjem fra torsdagens Mod Strømmen program med Morten Barfoed, begyndte et af aftenens numre at bemægtige sig tankestrømmen. Dels fordi omkvædet går lige ind, dels fordi det foresvævede undertegnede, at have det i originalversionen et sted derhjemme. I løbet af fredagen poppede refrænet op nogle gange, men ophavet blev aldrig kontrolleret. Her til morgen stod det så klart, at det var The Everly Brothers, der oprindelig havde udgivet ’When Will I Be Loved’ i 1960. Barfoed spillede den med countrysangerinden Tanya Tucker fra 1975. Ingen af disse versioner var dog at finde i det domestiske arkiv. Til gengæld og efter en del forvirring, dukkede den op i en uptempo-countryrock udgave med Linda Ronstadt fra 1974.

Jan Sonnergaard i Mod Strømmen

’Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom’ er titlen på Jan Sonnergaards debutroman. Den står til udgivelse 15. oktober hos Gyldendal. I den anledning kommer Sonnergaard forbi radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), torsdag d. 8 oktober. Det træffer sig således, at hvert kapitel bliver indledt med en tekstbid fra en sang, der på den ene eller anden måde handler om atomkrig. Uden at løfte sløret for meget, kan vi røbe, at Suicide er på dagsordenen og at David Bowie vil figurere for tredje uge i træk på Mod Strømmens playliste. Lyt med fra kl. 18.00.

Sæt i øvrigt kryds i kalenderen, onsdag d. 14. oktober, hvor journalist, forfatter og samfundsdebattør Rune Lykkeberg vil interviewe Sonnergaard ”om den nukleare apokalypse, menneskehedens undergang og planetens totale udslettelse”. Det går for sig fra kl. 20 i LiteraturHaus i Møllegade, København N. Senere vil redaktionen på Mod Strømmen forsøge at dj’ede dig gennem ruinerne. Mere om arrangementet, når dagen nærmer sig.

Skæv folkrock

Hvis folkrock-duoen, Woods, havde eksisteret for fyrre år siden, havde det sandsynligvis slået sig ned side om side med Roger McGuinn, Jackson Browne, Carole King og Graham Nash i Laurel Canyon i Los Angeles. Her i 2009 er det mere funky at være bosiddende i New York, og det er præcis, hvad duoen er.

Tidligere i år ledte nummeret ’The Dark’, der er b-side på 7” singlen, ’Sunlit’, denne signatur på sporet af bandet. Det viste sig, at Woods havde fire album bag sig og at medlemmerne ikke var novicer indenfor deres område. Jeremy Earl er indehaver af plademærket Fuck It Tapes, mens Jarvis Taveniere også slår sine folder i grupperne Meneguar og Wooden Wand. Woods udkommer på Woodsist Records, der fornyelig også har sendt plader med Sic Alps, Crystal Stilts, Vivian Girls, Waves og Psychedelic Horseshit på gaden. Alle navne der vidner om kvalitet.

På Woods MySpace-profil kan man høre omtalte ’The Dark’, der bringer mindelser frem om skotske The Vaselines. Siden rummer også et trofast cover af Graham Nash’s antikrigssang, ’Military Madness’. Dig it.