Ankomst. Venedig

”Han havde ikke drømt om, at det kunne være anderledes, for byen havde altid modtaget ham i al sin glans. Men himmel og hav var lige triste og blygrå at se på, undertiden faldt der en gruset regn, og han måtte finde sig i ad søvejen at komme til et andet Venedig, end han nogen sinde før havde mødt, når han nærmere sig byen fra land. Han stod ved fokkermasten, med blikket rettet mod det fjerne, og ventede at se land. Han mindedes den tungsindigt-begejstrede digter, der engang havde set sine drømmes kupler og kampaniler stige frem af disse vover, han gentog i sit stille sind noget af det, som dengang af æresfrygt, lykke og sorg var blevet rolige rytmer, og bevæget uden vanskelighed af en ny følelse, han allerede fandt levende hos sig, spurgte han sit alvorlige og trætte hjerte, om det var muligt, at en ny begejstring og betagelse, en følelsens foryngelse i et sent eventyr endnu var forbeholdt den farende lediggænger”

- fra Thomas Manns ‘Døden i Venedig’. På tysk 1912. Udkom første gang på dansk i 1913. Denne oversættelse er af Alex Garff, Gyldendal 1993.