”I dag gik parken og dagen og frosten i ét. Et sammenpresset intet så gråt at selv træerne og plænerne med de spredte bænke måtte lade deres identitet. Alt var gråt og frost. Intet gult lyn kom og flængede himlen for at afbryde mig. Ingen jet på himlen eller kulørte bolde på jorden. Intet kom og blev hos mig hele dagen. Om aftenen i lyset drak jeg kaffe eller gik i seng.”
- Nicolaj Stochholm. Fra 'Femogtyve digte og en drøm'. Gyldendal 2000.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar