"It Rains Jack Daniels All The Time…"

’Papirsklip’ af Kim Larsen, der blev omtalt i det forrige indlæg, er decideret filmmusik. Det er ellers ikke en genre, som denne bloggerkugle, på nogen måde har dyrket. Ikke hermed sagt, at der ikke er læssevis af film, hvor musik og billeder spiller særdeles godt sammen. Uden at dykke dybt i hukommelsen, så står brugen af Mott The Hoople’s ’All The Way From Memphis’ i en af de første scener i ’Alice Doesn't Live Here Anymore’ af Martin Scorsese, forbavsende klart. Ligesom introen i ’This Is England’ af Shane Meadows, der anvender Toots & The Maytals, ’54-46, That's My Number’, som baggrund for en række ubehagelige tv-billeder, også dukker op. Fælles for disse er dog, at de ikke er såkaldte ’original music scores’, men er taget ud af en anden kontekst.

Indenfor den seneste uges tid, har Fats Domino i tide og utide markeret sig i undertegnedes vågne timer. Vi kender det alle, når musikstykker og tekstlinjer kommer til os ud af det blå. I denne sammenhæng, har det tilmed vist sig at være et filmscore i ordets egentlige forstand, og så tilmed fra en slapstick-komedie, hvor Clint Eastwood spiller overfor en abe. På dansk fik den titlen ’Seje Bøffer og Hårde Bananer’ og var en opfølger til ’Bankekød Til Slemme Drenge’. Det er vist ikke værker, der bliver nævnt som de første, når talen falder på Eastwood. Nevermind. Hvorom dette handler, så optræder Fats Domino som Fat Domino med countrysangen ’Whiskey Heaven’.

”You know the sun never shines in Whiskey Heaven
It rains Jack Daniels all the time
There's a price you pay, hangovers everyday
Flyin' high with honkey tonk angels in Whiskey Heaven”