Det vil ikke overraske, hvis en læser eller to vil opfatte dette indlæg, som en unødig rygmarvsmanøvre. Skal vi nu høre om The Setting Son igen? Svaret er bekræftende. Bandet har netop udsendt singlen, ’Are You The One?’, med tilhørende video fra en stripklub i Ålborg. Sidstnævnte burde i det mindste kunne trække folk af gårde.
Bag mix og masteringen står Mark Kramer eller bare Kramer. Han kan ikke alene skrive en stak interessante medlemskaber som bassist i orkestre, som Shockabilly med free jazz syrehovedet Eugene Chadbourne, Butthole Surfers, Ween og Half Japanese, på sit CV, men også notere, at han har produceret Galaxie 500’s samlede værker, Low, Daniel Johnston m.v.
Efter sigende var det også Kramer, der gav Nikolaj Nørlund mod på selv at sætte sig i producerstolen, da de i begyndelsen af halvfemserne arbejdede sammen om Trains And Boats And Planes' pladen ’Minimal Star’.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på Mews gamle I Should Have Been A Tsin-Tsi.. Håber den vokser, de første to plader var fine.
SvarSletJeg har ikke tænkt i de baner, men kan godt høre at især vokalen nærmer sig, Martin.
SvarSlet