Ugens rapport

Der er som sådan intet nyt i, at denne signatur er en last mover. Det gælder også på last.fm, og det til trods for, at det efterhånden er to år siden, at jeg oprettede en profil. Hvis der eksisterer en socialgruppe fem på sitet, ja, så hører jeg til der. Problemet har været, at jeg ikke anede hvilke muligheder siden indeholdt.

Last.fm er et socialt netværk dedikeret til musik. Right up my alley. Det er ikke den store kunst at tilmelde sig, og har man først taget det skridt, så tag lige at undersøge funktionen scrobbling. Det var netop den, som undertegnede ikke vidste fandtes. Den katalogiser den musik, som man har bedt den om. Hvorvidt det så er fra telefon eller iPod, musiktjenester på nettet eller som i mit tilfælde iTunes. Deraf kan man trække statistisk materiale, måle vaner og hvad den slags ellers hedder. I modsætning til fx iTunes, skal man høre hele sangen, før den bliver registret.

Dertil kommer, at man, præcis som på andre sociale netværk, kan få venner. Dem kan man selvfølgelig kommunikere løs med, men det mest fængslende er, at man minutiøst kan følge med i, hvilken musik de hører på snart sagt ethvert tidspunkt. Det kan både pirre ens nygerrighed, ligesom man kan få sine værste anelser bekræftet, når Anne Linnet Band kører på tredje døgn. Foranstående er et tænkt og billigt eksempel, undskyld Anne, Sanne og Lis, men i slige tilfælde burde last.fm, måske overveje at få et akutberedskab, der stod på spring til at rykke ud.

Til sidst en forklaring på billedet øverst. Hvorfor Buzzcocks? Mit iTunes-bibliotek har, mens dette indlæg er blevet skrevet, været sat på random. Og her i afsluttende stund spiller ’I Don’t Mind’. Eo ipso.

P.S. Har i øvrigt også fået set første afsnit af tv-serien ’Mad Men’. Mangler kun tre sæsoner, før jeg er på omganghøjde med fortroppen.