Little Bob & The Lollipops blev dannet i slutningen af halvtredserne. I midten af tresserne havde orkestret nogle fede år, som det lokale soul-islæt på spillestederne i Louisiana. Man kan tydeligt høre, at Little Bob ikke lod sig nøje med at være en bleg kopi af tidens populære soulartister. Han forsøgte at indlemme, eller måske endnu mere, at forene soulmusikken og R&B'en med den stedlige og folkelige cajun og swamp-pop. Det lykkedes til fulde i ’I Got Loaded’ fra 1965. Skål!.
Seperate sider
▼
fredag den 29. april 2011
tirsdag den 26. april 2011
mandag den 25. april 2011
Rekonstruktion. Jeg har haft masser af tid til at høre musik i påskeferien
Last.fm er før blevet rost i høje toner her på bloggen. En af de funktioner, som jeg på daværende tidspunkt ikke havde fået øjnene op for, er Top Tracks. Her kan man nærstudere hvilke numre, man har spillet mest indenfor de seneste syv dage, tre måneder, halve år, år og overall.
Jeg har haft masser af tid til at høre musik i påskeferien. Vi har været på landet og nogle dage har iTunes nærmest kørt fra vi stod op til vi gik i seng. Lidt ligesom at have en radio kørende konstant i baggrunden. Det ligger selvfølgelig ligefor at kalde denne bloggerkugle for en stueplante. Det kan der være noget om, men jeg har ikke desto mindre fået malet en bænk japanrød, mens musikken lød ud af terrassedøren. Endnu en ting, der går min vej, er, at bænken skulle have flere lag grunder, før jeg kunne gå i gang med at male. Den fik så kun to gange. Nu står den rød og skinnede op ad skuret i baghaven.
I går gik jeg ind på last.fm og kiggede nærmere på de seneste syv dages mest spillede numre. Flere af sangene kunne jeg have ræsonneret mig frem til uden brug af siden, men der dukkede også et par artige overraskelser op. Inspireret af Don’t Always Look for Comfort in a Song, har jeg lavet en Top-10. Før vi når frem til den, skal udvalget have et par ord med på vejen.
Reggaen er repræsenteret med to tracks, hvilket går fint i tråd med det indlæg, som jeg postede sidste tirsdag. Dertil kommer tre numre, der alle er med orkestre, som optræder på dette års Roskilde Festival. Det er der heller ikke noget kuriøst ved, eftersom Mod Strømmen er ved at tilrettelægge en radioudsendelse om, hvad man kan høre på Dyrskuepladsen i år. Tre sange stammer fra tre britiske album, der i en periode har haft en betydende plads i mit liv og som jeg har genhørt i påsken. Så er der kun de to egentlige overraskelser tilbage. Find ud af, hvem det er ved at høre hele påskemixet. Røber ikke for meget ved at sige, at de er de eneste amerikanere, der figurerer.

lørdag den 23. april 2011
One time offer. Roky Erickson live på P6 Beat.
Når Jan Sneum i morgen ruller garageporten op, bliver det med en fransk liveoptagelse med Roky Erickson fra sidste års Europa-tour. En turné, der også bragte den tidligere frontmand fra 13th Floor Elevartors, forbi Vega i København. Hin kolde decemberaften varmede Lorenzo Woodrose op. Han kunne bagefter fortælle, at Erickson før koncerten havde holdt sig for sig selv backstage, han havde dog hørt ham brokke sig højlydt over den forbandede kulde og over ikke at kunne få lov at ryge indendørs, hvorefter han var forsvundet ud i bandbussen.
Lorenzo Woodrose bliver nævnt her, fordi Jan Sneum har inviteret ham med i morgendagens udsendelse, dels som ekspert, dels som en stor beundrer af Erickson’s værk. P6 har kun tilladelse til at sende koncerten denne ene gang, så der bliver ikke noget med at kunne finde programmet på nettet senere. Stil ind på Sneums Garage, kl. 16.00.

Foto: Anders Grøn
Mandag fejrer Baby Woodrose udgivelsen af ’Mindblowing Seeds And Disconnected Flowers’, der vel nærmest er blueprintet til debutalbummet ’Blows Your Mind’ og som indeholder femten af de fire-spors tracks der førte til pladen. Der sker fra ved 19-tiden på Café Svejk, Smallegade 31 på Frederiksberg.

A Fistful Of Dollars i Mod Strømmen
”Fistful of $ har en mission: At bringe countrymusikken helt ind under huden på danskerne. Danske piger og drenge fortjener muligheden for et indblik i de sidste 50 års country og westernklassikere: Fra bluegrass hoedown til western swing, fra rhinestone superstars til country-rock og pop crossover”Det er ord som radioprogrammet Mod Strømmen til enhver tid, kan står indenfor. Hverdagen og dens trivialiteter er så småt på vej tilbage efter påskedagene, så hvorfor ikke bruge et par timer på torsdag med sange om ulykkelig kærlighed, landevejsriddere, galgenfugle, drabsmænd, mord, drukkenbolte, gamblere, længsel efter et simpelt liv på landet, beværtninger m.v.
Onsdag, d. 11. maj, slår Christianshavns Beboerhus, hvor vi jo som bekendt sender fra, dørene op for et nyt tiltag, Little Village Country Music Club. Her vil A Fistful Of Dollars hver anden onsdag i måneden, tage publikum med på en rejse gennem countrymusikkens historie.
Nu på torsdag, d. 28. april, vil vi spørge ind til hvordan det går med missionen og hvor begejstringen for country & western stammer fra. Bandet spiller forhåbentlig også et par numre live. Lyt med mellem kl. 18-20 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid.
torsdag den 21. april 2011
onsdag den 20. april 2011
tirsdag den 19. april 2011
The Big Black
Forårsstemning. Hvad man hverken kan høre eller se, er, at der ud af den åbne terrassedør strømmer rekreerende reggae. Musikken lader nu ikke til at have afsmittende virkning på pastor emeritussen, som vi deler et gammelt markskel med. Eller, for den sags skyld, bondemanden på den anden side af vejen, hvor vi køber landæg. De eneste, der har vist en smule interesse, var det hold cykelryttere fra den lokale amatørklub, der drønede forbi for en halv times tid siden. Og det er så ikke helt korrekt. I skrivende stund virker den dumme brumbassen, som bliver ved med at flyve lukt ind i det nypudsede vindue, ret så påvirket. Om det så er musikken eller foråret den er høj af, må andre bedømme.
Stemningen leder alligevel direkte over til natten mellem skærtorsdag og langfredag og Loppen på Christiania. Her er der midnatskoncert med The Voice Of Jamaica Tour feat. navnkundige The Congos og The Abyssinians.
Dagene efter byder på Copenhagen Ska Convention, hvor der ligeledes er nogle meget fine orkestre på plakaten. Læs mere på Loppens side.

mandag den 18. april 2011
søndag den 17. april 2011
Påskeradio
Skærtorsdag holder radioprogrammet Mod Strømmen fri. Men, som det hedder med en slidt metafor, så kender man sine lus på travet. Så, kære lyttere, der er garanteret nogle af jer, der er gået glip af en udsendelse eller to i den seneste tid. Hvis ikke, så er det ikke nødvendigt at læse videre. Hvis førstnævnte er aktuelt, så ligger adskillige af vore programmer som stream på nettet. Her følger link til to af de nyeste, dels et med digteren Nicolaj Stochholm, dels et tilbageblik på Roskilde Festival 2010.
Besøg af Nicolaj StochholmUndertegnede har i en kommentar på Facebook lovet, at de to fortrinlige timer vi havde med Moonless i torsdags, snart skulle være mulige at høre. Det løfte kan jeg ikke holde. Optagelsen blev i skyndingen glemt derhjemme, da bilen blev påskepakket lørdag morgen. Undskyld. Programmet bliver lagt ud om en uges tid. Som et mindre plaster på såret, et billede af Moonless fra vort studie.
1. Jefferson Airplane - She Has Funny Cars (1967)
2. Jefferson Airplane - Somebody To Love (1967)
3. The Stone Roses - Fools Gold (1989)
4. Section 25 - Always Now (1981)
5. Roxy Music - Editions Of You (1973)
6. Vetiver - You May Be Blue (2006)
7. Steely Dan - Do It Again (1972)
8. William Elliott Whitmore - Diggin’ My Grave (2005)
9. Dead Moon - I Hate The Blues (1990)
10. Wire - I’m The Fly (1978)
11. Joy Division - Heart & Soul (1980)
12. Campag Velocet - Skin So Soft (1999)
13. The Liquid - Take It Like A Man (demo)(2011)
14. The Liquid - Us In Common (demo) (2011)
15. The Liquid - Hang On To You Stop (demo) (2011)
16. T.Rex - Dandy In The Underworld (1977)
Post-Roskilde 2010
1. iceage - Remember (2011)
2. Mescalin, baby - She's Near, She's Near, She's Here (2011)
3. Thee Attacks - Johnny And I (2009)
4. Night Fever - Nuclear War (2009)
5. Chimes & Bells - Reasons (2010)
6. Fontän - Neanderthaler (2009)
7. Serena Maneesh - I Just Want To See Your Face (2010)
8. LCD Soundsystem - Time To Get Away (2007)
9. Gorillaz - On Melancholy Hill (2010)
10. Tinariwen - Assouf (2006)
11. C.V. Jørgensen - Datadisciplin (1985)
12. Wooden Shjips - Shrinking Moon For You (2006)
13. Dirty Projectors - No Intention (2009)
14. Staff Benda Bifili - Moto Moindo (2009)
15. The Patti Smith Group - Poppies (1976)
16. The Floor Is Made Of Lava - Heads & Tails (akustisk session) (2011)
17. Bassekou Kouyate & Ngoni Ba feat. Lobi Traoré - Banani (2007)
18. Gonja Sufi - Klowds (2010)
19. Mouritz/Hørslev Projektet - Hus Og Have (2009)
20. Van Dyke Parks - Donovan's Colours (1968)
21. Die Antwoord - Dagga Puff (2010)
22. The National - Ashamed Of The Story I Told (2009)
23. Blackie & The Rodeo Kings - Down By The Henry Moor (2007)
24. Prince - 3121 (2006)
lørdag den 16. april 2011
Anemoner og gæslinge langs E47
Bilradioen stod stillet ind på P1, da vi her til formiddag kørte fra Folehaven ud på motorvejen, for at nå vor destination i det sydsjællandske. For en ti-femten år siden, hørte denne signatur groft sagt alt hvad der var om litteratur på P1. Siden da er bogprogrammer og -magasiner kommet og gået, med og uden min viden. Flere af de værter, jeg kan huske, dukker i dag op på Den2Radio, som vel nærmest er radiomediets artige svar på TV2-Charlie. Det har nu intet at gøre med, hvor jeg vil hen. På P1 havnede vi midt i en præsentation af den islandske forfatter Gyrðir Elíasson, der har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris 2011 for novellesamlingen ’Milli trjánna’. Han lyder som et interessant bekendtskab, bogen foreligger dog endnu ikke på dansk. Islandsk går jeg ikke i gang med, men måske kan jeg læse den på svensk, hvor samlingen har fået titlen ’Bland tråden’. Om ikke andet, så kan jeg bruge dette indlæg, som en form for huskeseddel, fordi da vi nåede forbi Solrød, var hans navn væk, helt væk. Her har jeg det sort på hvidt.
I stedet for at forsætte radiolytningen med Mennesker og Medier, der havde besøg af Se & Hørs chefredaktør til en kritisk snak om kendiskæferter, ugens brandert og hvad de ellers kalder den slags i ugebladene, greb jeg ned i overfrakkens inderlomme, hvor jeg efter en pludselig indskydelse og som sidste handling før vi forlod hjemmet på Vesterbro, havde lagt ’Queen of Denmark’ af John Grant. Det er ikke et album, jeg har hørt særlig mange gange. Og de gange, jeg er kommet igennem det, har det været med blandede følelser. Sådan begyndte det også i dag. Det er svulstig kammerpop, der balancerer på et knivsæg, lidt ligesom med Antony And The Johnsons, der også hele tiden er tæt på en kæntring. Måske var det tæpperne af anemoner, der kiggede frem i skovpartierne ud til E47, hvor pil og poppel også stod med gæslinge, som bevirkede, at jo længere ’Queen Of Denmark’ skred frem, jo flere fine skæringer, synes den også at indeholde. Uden at gøre for meget ud af det, så vil ’Sigourney Weaver’, ’Chicken Bones’ eller ’Jesus Hates Faggots’, sandsynligvis dukke op på en af de mix-cd’ere, som jeg har det med at lave i tide og utide.
Da vi drejede af ved Tappernøje gik tankerne andre steder hen. Der skulle købes ind til påskeferien. De sjællandske landsbyhaver lyste skriggule op af forsythia. Forstyrrende i alt sit vælde. I alt fald begyndte jeg at tænke på en notits, som jeg havde læst forleden om at den engelske sangerinde Thea Gilmore, i anledning af Dylan’s tilstundende 70 års dag, for øjeblikket turnerer med et show, hvor hun synger ’John Wesley Harding’ fra ende til anden. Der er ikke noget nyt i at optræde med et hel plade, indtil videre har det dog været af egen avl, så at sige. Til august kommer Primal Scream til Vega for at opføre ’Screamadelica’ i sin helhed. Et hurtigt opslag i et engelsk musikblad viser også, at man indenfor de næste måneder kan opleve Donovan spille ’Sunshine Superman’, The Flaming Lips tage sig af ’The Soft Bulletin’, Dinosaur jr. gå på scenen for at give ’Bug’, Deerhoof kaste sig over ’Milk Man’ og Meat Puppets performe ’Up On The Sun’.
Selvfølgelig har Thea Gilmore en særlig anledning, men det fik mig alligevel til at lave en mindre liste over hvilke danske orkestre, som det kunne været morsomt at høre spille andres plader. Hvad med at Peter Sommer spillede Larsens ’Værsgo’ eller Sort Sol gav Moody Blues’ ’Days Of Future Passed’. Det ville også være fedt at høre Spids Nøgenhat spille Furekåbens anden lp ’Furekåben’ eller The Raveonettes give sig i kast med ’Darklands’ med The Jesus & Mary Chain. Mulighederne er mange. Det kunne også være The Breakers med en af de tidlige Stones-plader. Fortsæt selv listen.

fredag den 15. april 2011
torsdag den 14. april 2011
Longhorn Ballroom
”Tuesday, January 10. The Pistols play Dallas' Longhorn Ballroom. Vicious, who has scrawled the words 'I need a fix' in magic-marker on his naked chest, howls, "All cowboys are queer!" during the gig. When a girl headbutts him on the nose, Vicious lets his blood flow down his chest. He is so out of it that the wait between songs is now several minutes, causing Lydon to sneer: "Look at that - a living circus."- fra ’An American Tour Diary’ på Randy’s Rodeo
onsdag den 13. april 2011
Loco ti år.
Nu på lørdag, d. 16. april, fejrer Jazz Club Loco sig selv i Stengade. Tillykke med den runde fødselsdag. Ti år med massevis af interessante jazz-, pop- , avantgarde- og rockkonstellationer, danske som udenlandske. Ti år med eget big band, Locomotion Starsemble. Ti år med flere adresser end en gennemsnitsdansker når på et helt liv. Ti år i med- og modbør. Til alt held, mest af det første, selvom arrangementet med M/S Stubnitz og deraf følgende statslige indblanding, for et par år siden, var ved at sende den stolte Jazzclub endegyldigt til havs.
Heldigvis klarede Jazz Club Loco skærene og har nu konsolideret sig igen. I dag foregår det meste i Wray i Strandgade, men som sagt hylder nye og gamle venner Loco i Stengade på lørdag. Oplev det rablende blues-soul orkester Reverend Shine Snake Oil Co., der snart har en ny plade på gaden. Neobop-surf-rockkvartetten Bugpowder og trioen T.S Høeg, Nils Davidsen og Kresten Osgood, der netop har udgivet dets første album.
Det begynder kl. 20.00 og koster 80 kr.
tirsdag den 12. april 2011
søndag den 10. april 2011
lørdag den 9. april 2011
Moonless i Mod Strømmen
Doom eller stoner? Undertegnede kender ikke den fintmærkende forskel? Kan det have noget med tempoet at gøre? Termerne følger under alle omstændigheder kvartetten Moonless, som består af musikere, der også har slået deres folder i The Village Idiot, No Hope For The Kids og Gorilla Angreb. Fælles har de en svaghed for den tungere og mere udsyrede del af rockmusikken fra begyndelsen af halvfjerdserne.
Moonlees udsendte sidste år ’The Bastard In Me-Demo’, som fik en god modtagelse. Debutpladen er på trapperne og mon ikke vi kommer til at høre en skæring eller flere fra den, når bandet kommer forbi radioprogrammet Mod Strømmen på torsdag. Der er også rig mulighed for, at komme ud at se bandet live i den nærmeste fremtid. Skærtorsdag spiller det til Gutter Light i KB 18 i Kødbyen. Torsdagen efter, altså d. 28. april, gæster det Bakken, der ligeledes ligger i Kødbyen.
Før det gælder det imidlertid Mod Strømmen. Vi glæder os. Lyt med torsdag, d. 14. april, mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid).

onsdag den 6. april 2011
’Boogie 4 Stu’
"Ian Stewart. I'm still working for him. To me the Rolling Stones is his band. Without his knowledge and organization ... we'd be nowhere."- Keith Richards om Ian ’Stu’ Stewart i selvbiografien ’Life’, 2010.
’Boogie 4 Stu’ er et hyldestalbum til pianisten Ian Stewart, der døde i december 1985. ’Stu’ var, som Richards citatet mere end antyder, drivkraften i det tidlige Rolling Stones. Historien om, hvordan Stones daværende manager Andrew Loog Oldham i maj 1963, blev enig med sig selv om, at den kraftige, firkantede Stewart ikke passede ind i det image, han forsøgte at give gruppen, er fortalt mange gange. Det gør den ikke dårligere. Men for lige at sætte tingene lidt i perspektiv, så blev Stones ved med at bruge ’Stu’ til både indspilninger og koncertturnéer.
Manden bag ’Boogie 4 Stu’, pianisten Ben Waters, havde i første omgang tænkt sig, at det skulle være et soloprojekt. Som studieoptagelserne skred frem, kom der dog flere og flere indover. Begyndende med Charlie Watts og Jools Holland, derfra var der ikke langt til Keith Richards, Mick Jagger og Ronnie Wood. At Bill Wyman også deltager fortæller lidt om den respekt der står om Ian Stewart. Derudover dukker PJ Harvey op.
Det nummer, der nok er set mest frem til er coveret af Dylans ’Watching The River Flow’, som inkluderer nævnte medlemmer af The Rolling Stones, både nuværende som tidligere.
Watching The River Flow by Eagle Rock
tirsdag den 5. april 2011
Godt nyt i dag / ’Mirror Pieces’
Endelig er der nyt fra The Telstar Sound Drone. Rygterne har summet et stykke tid. Bandet har ikke rigtig ville fortælle noget. En person med lidt mere end almindelig insiderviden fra plademærket Bad Afro, har dog med sænket stemme ladet denne blogger vide, at det er eddergodt og værd at vente på. Han har ret.
Singlen ’Mirror Pieces / Golden Needles’ er ude d. 30. maj.
mandag den 4. april 2011
’(Love’s) Ring Of Fire’
Bandnavne har det af og til med at fortabe sig i glemslens tåger. Andre musikere kan ordret huske de samtaler og refleksioner, der førte til, at en gruppe kaldte sig ditten eller datten. L.A.-orkestret Wall of Voodoo, havde endnu ikke bestemt sig for et navn, da det fik deres første gig. Frontmanden Stan Ridgway havde i spøg sammenlignet bandets brug af synthesizer, trommemaskiner og Farfisa-orgel med Phil Spector's Wall of Sound. Den fangede en ven af gruppen og lod en sidebemærkning falde om, at det lød mere som en ”mur af voodoo”. Navnet blev hængende.
Wall of Voodoo udsendte i 1980 deres selvfinansierede debut-ep. Selvom den fortjener en grundig omtale, så bliver det ved et mellemakt i dag. Pladen indeholder nemlig en mageløs version af countrysangen ’Ring Of Fire, som Johnny Cash gjorde populær. Første halvdel af Wall Of Voodoo’s udgave bliver båret af mørke synthklange, i anden vælter der en dissonant støjende guitar ind, mens synthesizeren forsøger at holde trit med temaet fra 1966-actionfilmen, ’Our Man Flint’. God fornøjelse.
Nu er der sikkert en læser eller to, der undrer sig over ordene; ”som Johnny Cash gjorde populær”. Og ikke bare populær-populær, det blev også det største hit i Cash’s karriere med mange uger på toppen af den amerikanske hitliste. Sangen er skrevet med hjælp udefra af den senere fru Cash, June Carter, og blev første gang indspillet af hendes søster Anita Carter i 1962. Så vidt undertegnede genkalder sig, så bliver tilblivelsen af nummeret skildret knusende smertefuldt i Cash-filmen ’Walk The Line’ fra 2005. Optagelsen herunder, der stammer fra en radioudsendelse, fortæller en smule om, hvad der inspirerede June Carter til at skrive ’(Love’s) Ring Of Fire’.

søndag den 3. april 2011
Breaking News i Mod Strømmen
Lokkemad og vildledning. Nyheder sælger godt. Medierne kæmper om at have første mand på pletten. Det er snart sagt ikke den nyhed, som ikke kan få påklistret etiketten ’Breaking News’. Det er der i og for sig intet nyt i. I skillingsviseforskningen arbejder man med kategorien nyhedsviser, som handler om skibskatastrofer, mord, retssager og deslignende. Phil Ochs kaldte sig selv en "topical singer", dvs. en sangskriver, der tager dagsaktuelle emner op i en blanding af fortælling og kommentarspor. ’Ohio’ af Crosby, Stills, Nash & Young er et godt eksempel på denne praksis.
Når Mod Strømmen går i luften, torsdag d. 7. april, er der nok nogle ansvarshavende redaktører, der vil mene, at vi banalisere begrebet ’Breaking News’. Vi lader det nemlig også omfatte nye sko, en ny karriere i en ny by og et nyt og behageligere jeg, ja, det kan faktisk være enhver sang, hvor ’New’ eller ’News’ indgår i titlen.
Lyt med mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid).

lørdag den 2. april 2011
Weekend med Sarvig og Zeuthen
NYE DIGTE- Ole Sarvig. ’Grønne Digte. 1943
Nye digte sejler tyste
frem paa himlen.
Nye dage lurer
bag horisontens linie.
Fjernhed spøger
bag fjerne skove.
Jorden er kommen nær.
Alting lyser os med kendte miner,
vadmelsklædte
i oprindelighedens grøngraa farver
glade imøde.
Se himlen, det lysende vejr!
- Nikolaj Zeuthen. ’Hvad synes du om dansk litteratur’. 2010.
fredag den 1. april 2011
Aprilsnar
1. Nathaniel Mayer - Satisfied Fool
2. Charles Brown & Amos Milburn - Educated Fool
3. Lee Hazlewood - Poet, Fool Or Bum
4. Elvis Costello - You Little Fool
5. Roxy Music - Sentimental Fool
6. Torsten Larsen - A Fool's Errand
7. Let's Active - Mr. Fool
8. Eagles of Death Metal - Now I'm a Fool
9. Teenage Fanclub - Everybody's Fool
10. The Beatles - The Fool On The Hill