Last.fm er før blevet rost i høje toner her på bloggen. En af de funktioner, som jeg på daværende tidspunkt ikke havde fået øjnene op for, er Top Tracks. Her kan man nærstudere hvilke numre, man har spillet mest indenfor de seneste syv dage, tre måneder, halve år, år og overall.
Jeg har haft masser af tid til at høre musik i påskeferien. Vi har været på landet og nogle dage har iTunes nærmest kørt fra vi stod op til vi gik i seng. Lidt ligesom at have en radio kørende konstant i baggrunden. Det ligger selvfølgelig ligefor at kalde denne bloggerkugle for en stueplante. Det kan der være noget om, men jeg har ikke desto mindre fået malet en bænk japanrød, mens musikken lød ud af terrassedøren. Endnu en ting, der går min vej, er, at bænken skulle have flere lag grunder, før jeg kunne gå i gang med at male. Den fik så kun to gange. Nu står den rød og skinnede op ad skuret i baghaven.
I går gik jeg ind på last.fm og kiggede nærmere på de seneste syv dages mest spillede numre. Flere af sangene kunne jeg have ræsonneret mig frem til uden brug af siden, men der dukkede også et par artige overraskelser op. Inspireret af Don’t Always Look for Comfort in a Song, har jeg lavet en Top-10. Før vi når frem til den, skal udvalget have et par ord med på vejen.
Reggaen er repræsenteret med to tracks, hvilket går fint i tråd med det indlæg, som jeg postede sidste tirsdag. Dertil kommer tre numre, der alle er med orkestre, som optræder på dette års Roskilde Festival. Det er der heller ikke noget kuriøst ved, eftersom Mod Strømmen er ved at tilrettelægge en radioudsendelse om, hvad man kan høre på Dyrskuepladsen i år. Tre sange stammer fra tre britiske album, der i en periode har haft en betydende plads i mit liv og som jeg har genhørt i påsken. Så er der kun de to egentlige overraskelser tilbage. Find ud af, hvem det er ved at høre hele påskemixet. Røber ikke for meget ved at sige, at de er de eneste amerikanere, der figurerer.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar