Kitsch, easy listening, semi-psykedelisk. Kært barn, mange navne, store glæder og alt det der. For lige at gå en kende i enkeltheder med playlisten fra udsendelsen med Duncan McKnight. Eller rettere sagt en af grupperne, peruvianske Los Mirlos, der slog sit navn fast sidst i tresserne og stadigvæk er aktive.
Orkestret ligger i krydsfeltet mellem folkemusik fra Andesbjergene, colombiansk cumbia, twangy guitar og amerikansk surf. Kan man det? ’Chicha’, som stilen bliver kaldt, blev populær under det såkaldte første peruvianske olieboom, hvor der pludselig var mange, hurtige penge at tjene i de tyndtbefolkede regnskove i den nordøstlige del af landet. Som sådan var det vel en form for regional arbejderklassemusik, der blev spillet rundt omkring på de interimistiske barer, der opstod i kølvandet på tilstrømningen af lykkejægerne. ’Chicha’ er også navnet på den gærede, alkoholrige og højtelskede lokale majsdrik.
Såfremt man kan tale om, at Los Mirlos har en kendingsmelodi må det være ’Sonido Amazónico’. I 2007 åbnede den, den amerikanske kompilation ’The Roots Of Chicha: Psychedelic Cumbias From Peru’, der sidste år blev fulgt op af endnu en opsamling.
Tjek iøvrigt fotoet øverst, som er Los Mirlos originale pladeomslag til det album, hvorpå ’Sonido Amazónico’ kom første gang. Sammenlign det derpå med det grøntonede cover med bussen, som udgør billedsiden af videoen. Der er lang vej fra Peru i tresserne og halvfjerdserne til en coverdesigner fra New York i nullerne, som skal gøre en vare hipstervarm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar