Seperate sider

tirsdag den 18. oktober 2011

Jeg har set Chuck Berry


Ganske vist kun en enkelt gang, men jeg har set ham. Tilmed i denne blogs levetid. I dag fylder han 85 år. Stort tillykke. I januar 2007, skrev jeg bl.a. dette om pladen 'San Francisco Dues' fra 1971:
”Alene titlen lader ane, at vi måske har at gøre med en lp, hvor Chuck Berry så tilbage på den eksperimentale San Francisco-tone, som havde fyldt så meget i lydbilledet i de sene 1960'ere. Ville Berry vise hippierne, hvordan et vaskeægte rock'n'roll album skulle skrues sammen, eller ville han hoppe med på bølgen og indspille en psykedelisk lp?  
Svaret er både-og. Vi har stadig at gøre med den gamle Chuck Berry, han er måske blevet en smule klogere og langt venligere. Groovet på albummet er i hvert fald hjerteligt og muligvis også en smule diskret. Ikke desto mindre, får de langhårede en kommentar med på vejen i nummeret 'The Festival', hvori Berry beskriver to uger i selskab med en del af de nye navne, men naturligvis også flere fra hans egen generation”
I forhold til dengang, hvor ordene blev affattet, er ’The Festival’ dukket op på nettet. God fornøjelse. "Everybody's laying back and freaking out all week long..."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar