Frasen, det kender vi alle, er i sig selv en grov generalisering. I denne kontekst, tillader jeg mig dog at bruge den. En melodistump og straks er man et andet sted. Hvis jeg hører 'In The Summertime' med Mungo Jerry, kan jeg fluks smage min første bøfsandwich, som jeg fik på et kombineret western-værtshus/grillbar et sted i Vestjylland. Når jeg hører 'The Last Jim' med Gasolin' fra 'Live Sådan', befinder jeg mig i en lejlighed på Øresundsvej, hvor mine brødre og jeg venter på at høre nyt om min mormor, der ligger for døden. Sådan kan jeg strengt taget blive ved med at sætte musik til både gode og dårlige minder, indtil en venlig sjæl beder mig om at holde kæft. Det her kunne ligefrem gå hen og blive en ny feature her på bloggen.
Men så er der også de erindringer, hvor jeg kunne have ønsket mig et anderledes soundtrack. Den, jeg vil fortælle om, indtraf en februardag for snart tyve år siden, i et fly på vej til New York. Som Ringo Starr engang svarede den amerikanske presse efter spørgsmålet: "How did you find America? Turn left at Greenland”. Det vil altså sige, at hvis man, som jeg, havde New York som destination, er der efter venstresvinget store chancer for at befinde sig over Newfoundland på et tidspunkt.
Jeg havde vinduesplads og sad og småboblede til en af flyselskabets musikkanaler. Da maskinen drejede indover Newfoundland, der var dækket af is og sne, og de sidste stråler fra solen lagde et flimrende, rødt skær over det overvældende landskab, begyndte 'One Of These Nights' med The Eagles. I det betagende øjeblik, tænke jeg, ikke så meget over, hvad det var jeg hørte. Nummeret er dog siden blevet hængende, som et af dem, der trigger min hukommelse. I dag kunne jeg måske godt have tænkt mig, at det havde været en anden sang. Bare én, jeg hørte en smule oftere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar