'De nøgne og de døde 2011'. Bilag 2

Lige et hængeparti før januar rinder ud. Eller mere korrekt. Meningen var at blive færdig med ’De nøgne og de døde 2011,’ i årets første måned. Det kan jeg ikke nå. Der var ganske enkelt for mange musikere, vi ikke fik med, da vi sendte programmet d. 12. januar. Med andre ord, kommer endnu en omgang, hvor vi ”letter lidt på hatten / for dagen og for natten”, som det hedder i en tekst af Langsyn.

Eugene McDaniels

Det var først sent i researchfasen, at Jamie Mason opdagede, at den amerikanske R&B og soulsanger Eugene McDaniels, var blandt dem vi mistede sidste år. Eugene eller Gene, som han kaldte sig i sine unge år, fik sit første store hit i 1961 med ’A Hundred Pounds of Clay’. Det blev til yderligere et par stykker, før McDaniels vendte opmærksomheden mod borgerrettighedsbevægelsen og begyndte at skrive sange om de forhold, de sorte levede under og boksede med hver dag. Efter mordet på baptistpræsten Martin Luther King følte han, at atmosfæren i USA var blevet så betændt, at han flygtede til Danmark og Sverige, hvor han koncentrerede sig om sangskrivning til et kommende album. Frustrationen han skriger ud på ’Supermarket Blues’ fra ’Headless Heroes Of The Apocalypse’, der kom i 1971, kan altså godt hidrøre fra en brugsforening et sted i Danmark.

Diskobølgen var repræsenteret ved ægteparret/duoen Ashford & Simpsons ’Don’t Cost You Nothing’ fra 1977. Nickolas Ashford døde i august. 70 år gammel. Sanger og sangskriveren Andrew Gold, som jeg ikke kender alverden til, lå parat med ’Never Let Her Slip Away’ fra 1978. Gold blev i øvrigt den første menneskelige stemme hørt på Mars, idet hans tema fra tv-serien ’Mad About You’, blev brugt som en form for wake-up call for rumsonden Mars Pathfinder i 1996.

Trish Keenan

Broadcasts psykedeliske electronica, har desværre ikke opnået så bred appeal, som den faktisk fortjener. Efter sangerinden Trish Keenans alt for tidlige bortgang, har tilbageværende James Cargill fortalt, at der er en plade på vej, som byder på vokaler indspillet af Keenan, kort før hendes død. ’Papercuts’ fra ’The Noise Made By People’ var fundet frem. Hvis jeg skal håndplukke tre musikere, som bluesguitaristen og i perioder automekaniker, Eddie Kirkland, har arbejdet med, så må det blive John Lee Hooker, Muddy Waters og Otis Redding. Vi havde medbragt singlen, der skulle have været den nye dansedille i 1963, ’Do The Hawg’. Nummeret solgte desværre ikke en meter.

I modsætning til netop nævnte, så smagte doo-wop-sangeren Willie Davies på succesen med både The Jacks og The Cadets. De to grupper var identiske, de udkom bare på hvert sit label. Det er ærgerligt, at vi ikke fik spillet ’Stranded In The Jungle’ med The Cadets fra 1956. En passant, tjek New York Dolls version af selvsamme.  Bluegrass-sangerinden Hazel Dickins havde også medvind. I al fald hjemme i West Virginia. Lokalpatriotismen var imidlertid ikke nok til, at vi satte ’Only A Hobo’ fra 1985 på.

Den såkaldte ”Sound of Ashbury Park” mistede ikke kun Clarence Clemons i 2011. Keybordmanden Kevin Kavanaugh, som blandt meget andet medvirkede på den udgivelse, der har ry for at være den bedste Springsteen-plade, Bossen aldrig selv indspillede, nemlig ’Heart Of Stone’ af Southside Johnny & The Dukes. Ved en lidt anderledes planlægning, kunne vi have haft to sange skrevet af Springsteen med i udsendelsen. ’Talk To Me’, fra omtalte Southside Johnny-album, må lytterne foreløbig kikke i vejviseren efter.

Japan 1978. Mick Karn længst til venstre.

Bassist Mick Karn var med i britiske Japan fra den spæde begyndelse, hvor han og David Sylvian vekslede mellem at synge for på Sylvains to-akkorders kompositioner. ’Adolescent Sex’ fra pladen med samme titel, havde passet glimrende ind på playlisten omkring Bush Tetras, sådan skulle det ikke være. Cesaria Evora er ikke et af de verdensmusiknavne, jeg har lyttet allermest til, men det ved jeg, at mange andre har. ’Sodade’ var medbragt.

Bill Pitcock IV spillede leadguitar på de to første, efterhånden legendariske powerpop-plader med Dwight Twilley Band. Til trods for, at det var svært at vælge hvilket nummer, der skulle med – det blev ’Rock And Roll’ fra ’Twilley Don’t Mind’ – blev der ikke plads til ham. Den amerikanske R&B sanger Benny Spellman, kender de fleste nok med Allen Toussaints  ’Lipstick Traces (On A Cigarette)’ fra 1962. Vi havde taget ’Fortune Teller’, som både The Rolling Stones og The Who har lavet blændende fortolkninger af, med. Spellman arbejdede bl.a. sammen med Huey "Piano" Smith, Ernie K-Doe, Wilson Pickett, The Neville Brothers og The O'Jays.