Hvis man har fulgt et minimum med i den danske musikpresse,
de seneste fjorten dag, burde man vide, at københavnske Death Valley Sleepers
snart er aktuel med dets debutalbum. Flere har sågar spået, at gruppen slår
igennem her i 2012. Musikalsk læner Death Valley Sleppers sig op ad engelsk
rock fra slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Tilsvarende den
scene, har bandet også blikket rettet bagud. Omend, det ikke er helt de samme
ting de spejder efter i den klassiske popmusik fra tressere, så mestrer
orkestret, ligesom forbillederne, at blande kortene eller byggeklodserne, om
man vil, på ny. Death Valley Sleepers er med andre ord, om nogen, et
kvalificeret bud på dansk rockmusik anno 2012.
Hvilke inspirationer vi når omkring på torsdag, når bandet
besøger Mod Strømmen, tør jeg ikke spå om. Jeg ved dog, at vi har fået lovning
på at høre et nummer eller to fra den nye plade. Stil ind på 98.9 FM / 98.8
Hybrid, kl. 18-20, d. 2. februar.
Læs i øvrigt dette interview med frontmanden Tobias Winberg
af Christoffer Henneberg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar