Seperate sider

onsdag den 22. februar 2012

Hurtig opdatering: Howl Baby Howl, Roskilde, Peter Butzback Larsen og SPEkTR.

I mandags kom det andet udspil i Howl Baby Howls annoncerede EP-triologi.  Som med forgængeren ’Kids Of Chaos’, der kom i maj 2011, så har duoen lagt noget af den sejtflydende garagerock, som ellers var deres kendemærke, bag sig på ’Mountain Of Pounding Pop’. Inspirationen er med andre ord ikke længere så endimensionel, men det slår ikke det mindste skår i min begejstring.

Her ’A Reason To Give Up’:


Howl Baby Howl kan jeg godt tænke mig at se til Roskilde. Hvem ved, måske er bandet blandt de Pavilion Junior-navne, som festivalen har givet en række nordiske bloggere lov til at offentliggøre i denne uge? En fremragende idé, der også sætter hele diskussionen om Roskilde Festivalens leflen for inferiøre musikblogs, som satte musikskribenter havde så travlt med sidste år, på spidsen.

Forleden annoncerede Earcandy, Dig & Mig. I går kom norske Deathcruch til via Else Solheim musikkblogg. Og i dag er Ulige Numre blevet offentliggjort af Undertoner. Jeg kender ikke rækkefølgen, men vi har stadig noget i vente fra Festivalrykten, Musik Mig Blidt, Wonders Make Joy og Word On The Street
  

Jeg bliver endnu en stund ved Roskilde. Eller det vil sige ved Peter Butzback Larsen, der er vokset op i den lille by Vor Frue, syd for domkirkebyen, som i dag nærmest er en integreret del af festivalens campingområde. På søndag er der reception for hans nye novellesamling, ’Alt det jeg ikke kan huske står i denne linje’. Det foregår i Byens Bogcafé, Edvard Thomsens Vej 47-49, stuen (Sejlhuset), som er i Ørestaden. Bogen udkommer mandag, d. 27. februar.

Før det, kan man dog allerede i morgen opleve SPEkTR på Drone på Nørrebrogade. Det begynder vistnok ved 22-tiden. Her den spritnye video til ’Clockstoppers’:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar