Seperate sider

fredag den 10. februar 2012

Summa summarum. (Dig & Mig)


"Ja, der er jo ingen af de tre du der nævner som går til koncerter eller i pladebutikker længere, så de aner jo intet om hvad helvede der foregår derude. De sidder bare og kratter lidt i nogle minder fra hhv. Saltlageret, Ungeren og drengeværelset i Viborg med Smiths på grammofonen og Allan Simonsen på væggen. Perspektiv krydret med nostalgi (er det det der hedder erfaring?) er pragtfuldt og selv sure gamle mænd kan have deres charme, men vær nu for helvede også lidt positiv og opsøgende. Den der anmelderattitude, hvor de fandeme kun omtaler det de får ind med skeer forstår jeg ikke. I modsætning til os andre stakler der går på arbejde og passer vores haver og børn ved siden, ja, så får de der spader kraftstejlme løn for at høre plader. Og når de så kun gider høre og omtale det de store labels sender til dem, ja, så er det jo klart at de aldrig fatter, at Gorilla Angreb var 00'ernes største danske rockband og at Spids Nøgenhat rent faktisk også var fede før de kom på Roskilde.

Nogen gange kommer det bag på mig, at "undergrunden" stadig er undergrund. Men sådan vil det åbenbart altid være.

God weekend
T"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar