Seperate sider

søndag den 15. april 2012

C.A.P.S. i Mod Strømmen


Københavnske C.A.P.S. har fået spalteplads på nærværende side i den seneste tid. Releasefesten for den nye plade, ’Lucified’, blev berørt. Det andet videoudspil, ’Dia De Los Muertos’, fra selvsamme skive, har det været muligt at se. Den første ’A Blow To The Head’, der er optaget under et rulleskøjtederby i den belgiske by Gent, viste vi allerede i august sidste år. Nu på torsdag, d. 19. april, kommer de minsandten og besøger radioprogrammet.

I anmeldelsen af 'Lucified' hos Lydtapet, omtaler de C.A.P.S., som ”en reinkarnation af The Gun Club anno 2012”. Den reference er gået mig forbi. Jeg vil godt give, at det er det samme fundament, der bliver bygget på. For mig er C.A.P.S. dog en opdatering af en endnu tidligere rockmusik. Det bliver interessant at høre, hvad de selv har at sige til det og hvilke inspirationer de medbringer til udsendelsen? Jeg forudser rock’n’roll af allerbedste skuffe.

Lyt med mellem kl. 18-20, på 98.9 FM / 98.8 Hybrid.

På lørdag, d. 21. april, spiller bandet support for det kugleskøre, amerikanske, punk-blues band, Th’ Legendary Shack Shakers, på Loppen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar