På den nye Tomas Ortved
plade gemmer sig sangen ’How I Met Andy Warhol’ Og som billedet tydeligt
illustrerer, så er der noget om snakken. Nummeret er skrevet af Ortved, der også
selv tager sig af trommer, programmering, perc., keyboard, samples og vokal,
mens Jack Giersing spiller guitar, Flemming Muus bas og T.S Høeg saxofon. Tryk på playknappen.
Sådan husker Knud Odde mødet
med Andy Warhol i indlægget ’Den Grågrumsede Limpopopflod. Rock og maleri i DK’
i ’Rockens billeder om kunst og rockmusik’. Under redaktion af Thomas
Ohrt.
”Jeg
ved ikke hvor meget vi i Sods beskæftigede os med billedkunst, men vi kunne i
hvert fald godt lide Andy Warhol. Dengang boede byens ca. 20 punks i nogle
klubværelser i St. Kongensgade 61, og det var rygtedes at Warhol var indlogeret
på et nærliggende hotel i Nyhavn. Et par stykker af os rendte rundt til
hotellernes receptioner og spurgte efter Hr. Andy, og i Nyhavn 70 havde vi bid
og blev vist op på 2.sal, værelse 216.
Jeg
havde Warhold roman ”A” under armen, og bad flux om at få den signeret da han
åbnede døren. Lidt betuttede gik vi indenfor, og snakkede om vind og vejr og
Erik og Margit Brandt, som var på vej for at hente ham. Warhol så godt nok
mærkelig ud med sølvgrå paryk og voksagtig hud og et par tykke briller, som
næsten skjulte de bange mandeløjne.
Thomas [sic] havde et plastickamera med, og vi kunne næsten ikke tro vores
held, da Andy gav assistenten lov til at forevige os sammen. At tale om
glittering prizes... På vejen ud fik vi hver et eksemplar af ’The Philosophy of
Andy Warhol”, og så kunne vi rigtigt gå i gang med at lave kunst.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar