Very Ancient / ’Love In Vain’, 1972

Mick Taylor, Mick Jagger og Stevie Wonder i Madison Square Garden under 'Uptight/Satisfaction'.

Jeg har en god ven, der elsker New York. Lad mig for nemheds skyld kalde ham for M, det er der tilpas mange drengenavne, der begynder med. Hvis ikke, M allerede er i New York, så kan der ikke være mange dage til, at han lander i JFK. Kærlighedsforholdet har stået på i adskillige år. Drømmen om at være vaskeægte new yorker, fx at hænge længe nok på et gadehjørne til en eller anden forvildet sjæl spørger om vej eller at praje en Yellow Cab og fortælle den armenske chauffør, hvordan han glatteste undgår FDR Drive i myldertiden, får garanteret også frit løb denne gang.

Hvorfor nu denne indledning? Jeg kom til at tænke på ovenstående, da jeg forleden aften søgte på The Rolling Stones på YouTube og faldt over en liveversion af ’Love In Vain’ fra deres US-tour i 1972. Det står nemlig sådan til, at M, ynder at vende tilbage til steder, han tidligere har besøgt i New York. Blot for at tjekke om alt er ved det gamle. En af disse lokaliteter er en lille pladeforretning, der har specialiseret sig i bootlegs. Især med Stones. Nu ved jeg af gode grunde ikke om butikken stadigvæk eksisterer. Jeg har bare fået fortalt, at de gange M har været der, og det er altså med flere års mellemrum, så har der hver gang stået de samme dudes og tømt dåseøl, mens de har diskuteret, hvilke bootleg-udgivelser med The Rolling Stones, der er bedst.  

En af de bootlegs, jeg holder allermest af med Stones, er ‘Very Ancient, Thank You Kindly. American Tour 1972’, som M havde med hjem derovre fra, for snart mange år siden. Hent den her, hvor der også er meget andet guf.

Men som sagt, så begyndte det med, at jeg så ’Love In Vain’ med Mick Taylor i topform. Her er den (”indlejring er deaktiveret efter anmodning”, som det så smukt hedder af og til) For god ordens skyld, skal jeg lige bemærke, at det ikke den samme udgave, der er på ’Very Ancient, Thank You Kindly. American Tour 1972’.