Mikal Cronin under lydprøven i nat |
I dag er der Springsteen og alt det udenom. Det betyder også, at han og E-Street bandet formentlig bliver den første og sidste koncert, jeg hører i dag. Congoleserne Staff Benda Bilili trækker godt nok, men da de spiller kl. 20.15 på Cosmopol, bliver det sporadisk, hvad jeg kan nå. Timerne efter Springsteen byder ligeledes på et par acts, som jeg har sat kryds ved. Set gennem virkelighedsnære briller, det blev sent i går, holder jeg dog sandsynligvis ikke ud til Dead Skeletons eller Lee Fields & The Expressions, som da også spiller samtidig, kl. 03.00, på henholdsvis Pavilion og Odeon.
I går fik jeg hørt de ting jeg kom efter. Hank3 blanding af klassisk hillbilly-country og hård metal giver mening, når man tænker på de white trash milijøer, han beskriver i sine sange. Der er der ikke langt imellem at være vokset op på enten det ene eller det andet. Der blev i øvrigt god plads i teltet, da han gik i gang med metatlsættet. Lee Ranaldo og senere Mikal Cronin tilfredsstillede desuden de behov, jeg havde om støj og guitarrock på de helt rigtige tidspunkter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar