Seperate sider

mandag den 3. september 2012

RALPH ROCK’N'ROLL RJEILY…

…kalder Loppen det mindearrangement, som er sat op på lørdag d. 8. september. Ralph Rjeily arbejdede som lydmand, producer, booker, med meget mere, med stort set alt, der kan krybe og gå og er værd at nævne indenfor syre- og garagerock + hip-hop i det københavnske musikliv. Det kommer aftenen til at bære præg af.  

Blandt de medvirkede er On Trial, der bliver gendannet til lejligheden. Lorenzo Woodrose spiller solo. The Telstar Sound Drone og Spids Nøgenhat dukker op. Det samme gør Janine Neble fra Alive With Worms og Aron Düül Maiden. Highway Child bliver også genforenet. Black Seagull og Black Pussy stiller op. Dertil kommer endnu et par navne, som folkene bagved er i kontakt med, plus dem jeg har glemt i skyndingen.


Overskuddet går ubeskåret til familien. Musikken begynder, kl. ca. 21.30.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar