Sensommersang

Solskikke. Fanget for én times tid siden

”Septembers himmel er så blå,

dens skyer lyser hvide,

og lydt vi hører lærken slå

som før ved forårstide.

Den unge rug af mulden gror

med grønne lyse klinger,

men storken længst af lande for

med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro

imellem træ'r og tage,

en munter glæde ved at gro,

som var det sommerdage.

Og koen rusker i sit græs

med saften om sin mule,

mens bonden kører hjem med læs

der lyser solskinsgule.

Hver stubbet mark, vi stirrer på,

står brun og gul og gylden,

og røn står rød og slåen blå,

og purpursort står hylden.

Og georginer spraglet gror

blandt asters i vor have,

så rig er årets sidste flor:

oktobers offergave.

De røde æbler løsner let

fra træets trætte kviste,

Snart lysner kronens bladenet,

og hvert et løv må briste.

Når aftensolen på sin flugt

bag sorte grene svinder,

om årets sidste røde frugt

den tungt og mildt os minder.

At flyve som et forårsfrø

for sommerblomst at blive

er kun at visne for at dø,

kan ingen frugt du give.

Hvis modenhedens milde magt

af livet selv du lærte,

da slår bag falmet rosendragt

dit røde hybenhjerte.”

- et smukt og eksakt billede af det tidlige efterår. ’Septembers himmel’ blev komponeret til en udsendelsesrække produceret af Danmarks Skoleradio. Den 2. og 3. september 1949 kunne landets skoler lukke op for radioen og høre og synge med på Alex Garffs nye tekst med musik af Otto Mortensen. Tekst og noder var på forhånd udgivet i bladet Danmarks Skoleradio.

Græskar. Plus radiser i frø