 |
| Coveret er efter sigende et selvportræt af Sebastian T.W. Kristensen |
I dag udsender Bad Afro The
Setting Son’s tredje album, ’Before I Eat My Eyes & Ears’. En plade, jeg
har set frem til, siden gruppen for et stykke tid tilbage meldt ud, at det sidste
arbejde nu lå i hænderne på den amerikanske producer Kramer, ham med Galaxie
500, Half Japanese, Urge Overkill, Daniel Johnston m.v. Ikke fordi, jeg omgående
kunne få øje på en indlysende forbindelse, men det lød som en spændsigt match.
Undervejs gik der dog et-eller-andet galt mellem dem, så bandet har selv taget
hånd om produktionen i Orangeriet i København.
Det er de sluppet godt fra. I
forhold til ’The Setting Son’ fra 2007 og ’Spring Of Hate’ fra 2009, er
udtrykket mere facetteret. I den ene anmeldelse, jeg har læst, bliver ’Before I
Eat My Eyes & Ears’, sammenlignet med Emma Acs og The Inbred Family’s
debutplade fra sidste år. Det er nok en uafværgelig konsekvens, når bandene er
næsten identiske. Jeg ved ikke helt om det holder.
Sangskriver Sebastian T.W.
Kristensens materiale læner sig op af en traditionel popstruktur. Umiddelbart befinder
vi os i et lyst rum, med muntre og ligefremme upbeat-melodier, flerstemmige
harmonier, jangleguitar og en smule Hank Marvin. Men kun umiddelbart, pladen emmer
nemlig også af rastløs energi, der måske bliver brugt til at holde det mørke,
der er hele tiden ligger på lur, i skak?
En ting, tør jeg dog slå fast med
sikkerhed, The Setting Son har hjertet og hukommelsen på rette sted, når de med
deres eget originale take på psych-pop, bevæger sig rundt mellem freakbeat,
bubblegum og sunshine-pop.
Åbningsnummeret og anden singlen,
’Eat My Fear’:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar