Seperate sider

tirsdag den 13. november 2012

Og ’Alla-tin-gala’ betyder vistnok…

”De der Gasolin' ting, som nævnt, er, ganske rigtigt, indforstået christianshavner-slang. Engang i 1980'erne, var det mon i 'Kælderen' [Sofies Kælder] eller på 'Hjørnet' [Værtshuset]?... blev jeg jo nødt til nysgerrigt at spørge Mogens Mogensen, hvad nu det dér 'Alla-tin-gala' mon var for noget - og han forklarede, at det betød "mer' fisse", "på et eller andet sydamerikansk sprog" ...! Han havde sejlet en del i sine unge dage, og lært sig nogle fraser hist og her, tro det, hvem der kan.

Vi havde sådan en vane med, når han var på Havnen, at dele en taxa ind til Hovedbanegården, hvor han så tog toget nordpå til Helsingør, såvidt jeg husker - hvortil han var flyttet, formodentlig for at skåne sig selv for det hårde miljø på Christianshavn.

Han var en sød, sød fyr, der døde alt for tidligt.”


Ingen kommentarer:

Send en kommentar