Seperate sider

tirsdag den 26. februar 2013

Hans-Joachim Roedelius & Lloyd Cole


Umage par. Kanhænde? Hans-Joachim Roedelius fra Harmonia og de efterhånden utallige udgaver af Cluster og Lloyd Cole har slået kludene sammen. Kraut, avantgarde og ambient jazz møder intelligent popmusik. Nej, sådan er det ikke. Cole har lagt guitaren og tekstarket fra sig og koncentrer sig alene om at komponere elektronisk musik. I stil med hans for længst glemte album, ’Plastic Wood’, fra 2001. I dag er der måske bedre vækstbetingelser? Under alle omstændigheder, så sendte en fælles ven, Coles kompositioner til Roedelius, som straks gik i gang med at overdube og remixe. Uden overhovedet at være stillet opgaven eller, for den sags skyld, at have været i kontakt med Lloyd Cole.

’Studies Vol.. 1’, som eksperimentet er døbt, kom på gaden d. 22. februar. Lad det være sagt med det samme, det ligger udenfor min musikalske rækkevidde at bedømme kvaliteten, endsige drage sammenligninger, nævne Claude Debussy eller hvem fagmænd ellers kan finde på at hive op af hatten. Det eneste, jeg har at sige, er, at jeg godt kan lide det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar