The Living Eyes |
I Spanien har garagerocken aldrig
været til at slå ihjel. De gange jeg har besøgt landet, har det i de store byer
altid været muligt at finde en pladeforretning eller bar, hvor der bliver
spillet proper garagerock. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor det er sådan.
Jeg ved dog fra flere danske orkestre, der gør sig i genren, at det modsat de
fleste lande i Europa, er muligt at sætte en tour op på Den Iberiske Halvø.
Uden at spille for halvtomme lokaler.
Saturno Records kom til verden i
Sevilla i 2007. Oprindelig hed selskabet Monterrey Records, men de fik nogle jurister
på nakken og måtte skifte navn. Den første udgivelse var med det lokale rhythm/blues-band, The Del Shapiros. Siden er The Living Eyes, The Frowning Clouds og Cobwebbs
kommet til fra Australien. Der sker interessante ting Down Under i disse år.
Jeg ved ikke om der er tale om en decideret Aussie-scene, men det myldrer frem med
bands med et solidt greb om guitaren og rockhistorien. Royal Headache og Bed
Wettin' Bad Boys er et par stykker til. Skotske Lord Rochester er et andet
Saturno-navn, de har et godt øje til den rå Chess-lyd fra de sene halvtredsere,
især Bo Diddley. Mens amerikanske The Hysterians læner sig mere op ad den garagerock,
der har været dominerende i Californien de senere år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar