I forskræppet til dagens
udsendelse i Mod Strømmen, kom jeg kort forbi politiseringen af den svenske
progg-rock. Det skete også herhjemme. Sådan gik det vist i det meste af den
vestlige verden.
I sommeren 1977 turnerede en række
af Sveriges største progg-navne rundt med debatteateret, Tältprojektet. Det var
også forbi Danmark. Hovedforfatteren var Ulf Dageby fra rock- og teatergruppen,
Nationalteatern. Den ca. fire timer lange forestilling, fortalte den svenske
arbejderklasses historie. Med skuespillere og musikere fra den yderste
venstrefløj, kan jeg levende forestille mig, hvordan ord og begreber som 'kapitallogik' og 'falsk bevidsthed' er fløjet gennem luften. Teaterstykke blev ikke desto
mindre set af mere end 100.000.
Men det er ikke den historie
jeg vil fortælle. Jeg vil frem til titelnummeret, ’Barn Av Vår Tid’, fra Nationalteaterns
plade fra året efter. Ifølge Dageby var idéen at beskrive, det liv som mange unge
levede i betonforstæderne:
”Backa, med drogproblem, ödsliga liv utan hopp. Det förekom också ett
par dödsfall, det var unga människor som sniffade lim, och dog. Jag blev så
upprörd av det där, alla vuxna med flackande blickar i köpcentret, i det
obevekliga novembermörkret, rädda för flummiga tonåringar, deras egna barn”
Socialrealisme i tredje potens. Ren
Bent Haller, hvis der altså er nogen der husker hans ungdomsromaner fra
slutningen af halvfjerdserne? Når det er sagt, så er det et pissefedt nummer.
Både i originaludgaven, men så sandelige også i Fjodor, Dogge & Diamond Dogs version
fra hyldestalbummet til Nationalteatern, ’Nationalsånger – Hymner Från Vågen
Och EPAs Torg’ fra 2002:
Bag bandnavnet gemmer sig Lennart
Eriksson (Fjodor) fra Ebba Grön, rapperen Dogge Doggelito og orkestret Diamond Dogs, der gennem tiden har omfattet
medlemmer fra The Hellacopters, Wilmer X, Patti Palladin, Dogs D'Amour, Nymphet
Noodlers, Hedros & Hellberg og Soundtracket Of Our Lives.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar