For et par år tilbage, hørte jeg
et foredrag med forfatteren Jan Poulsen på Sorø Kunstmuseum. Det var kort tid efter,
at han havde udgivet pionerværket, ’Something Rotten! Punk i Danmark - maleri,
musik, litteratur’. Hen mod slutningen, spurgte han forsamlingen - nu hvor han alligevel
var i området - om der var nogen til stede, der havde hørt det engelske
punkorkester The Damned i Skælskør Lystskov, d. 6. maj 1977? I så fald, ville
han gerne tale med dem bagefter, eftersom de så havde overværet den første
punkkoncert i Danmark. Sex Pistols spillede først deres ikonografiske koncerter
i Daddy’s Dancehall, d. 13. og 14. juli, altså to måneder senere. Desværre var
der ingen, der havde været i Skælskør Lystskov, hin Store Bededag 1977.
Da jeg kom hjem, fik jeg lyst til
grave lidt mere i historien. Jeg kontaktede et par venner, der stammer fra
Skælskør og omegn, for at høre om de evt. kunne stampe nogen op, der havde set
The Damned. Det var de friske på. Nu foreligger det første kildemateriale fra
Skælskør Avis, d. 2. maj 1977. Fortsættelse følger:
Skælskør Lystskov brændte i
øvrigt ned til jorden, lørdag d. 25. oktober 1980. Mulige pilgrimsrejser er
altså ude af billedet.
jeg var til den koncert i 1977 - jeg boede i Skælskør og hørte punk og heavy
SvarSlet