Seperate sider

onsdag den 14. august 2013

Associationsrække / The Cigarettes - ‘Paul Westerberg’


Jeg var til Wasn't Born To Follow i Pumpehuset i søndags. Smash!Bang!Pow!s august-gave til det mere eller mindre trofaste københavnerpublikum. Jeg ankom først ved firetiden og fik derfor ikke set danske Nobody, der åbnede udendørsscenen. Emma Asc, som er i gang med at indspille nyt materiale, hørte jeg, eller det vil sige, jeg havde travlt med at nikke til og tale med venner og bekendte om løst og fast. Det overdøvede ligeledes amerikanske Ducktails, hvis sommerlige jingle-jangle, nok havde fortjent mere opmærksomhed fra min side.

Tampa-bandet Merchandise kendte jeg intet til i forvejen. Deres engelskinspirerede guitarpop fra firserne, havde egentlige fat i noget centralt. Allerede efter tre-fire numre, blev det dog irriterende stillestående og ensformigt. Roste Dirty Beaches fandt jeg ud af ikke var mig. Det var et for stort rip-off af Suicide til, at det på nogen måder blev interessant. Lowers smadderrock havde et grundigt tag i de første par rækker foran scenen. Det virkede dog somom, at hovedparten af de søndagslade tilhørere, så småt var på vej hjem. Det var de selv udenom…

Den nye Mikal Cronin-plade, ’MC II’, har haft sværere ved at nå mig, end hans sprudlende, umiddelbare debut fra 2011. Cronin og hans kumpaner, en kvindelig trommeslager, plus en guitarist og en bassist, som lignede noget, der var revet ud af en vittighedstegning af et heavy-metal orkester, kom rigtig godt i gang. Hen ad vejen faldt kadencen imidlertid og jeg tog mig selv i at stå og tænke på Weezer. Associationerne sprang frem og tilbage til langt ind i det afsluttende nummer, hvor Cronin spillede en lang guitarforvrænget version af Wreckless Erics Stiff-single, ’(I'd Go The) Whole Wide World’, fra 1977.

Med det nummer gik tankerne til dengang for 22 år siden, hvor jeg så The Replacements på samme scene. Og videre til, at Paul Westerberg i årene efter ’Mats var gået fra hinanden, jævnligt havde ’(I'd Go The) Whole Wide World’ på sætlisten. For så at ende her:



(Michal Cronin er fotograferet af Lars Hjortkær Hansen)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar