Seperate sider

søndag den 13. april 2014

Ugens fem mest spillede numre (ifølge min last.fm)


For et døgn siden befandt jeg mig i Maribo. Det er på Lolland. Jeg fornemmer et omkvæd. Well, tilbage på sporet. Det er anden gang, indenfor blot tre uger, at den seneste uges top-fem, med uge mener jeg fra fredag til fredag, bliver forsinket. Undskyld. Da jeg begyndte at lave denne tilbagevendende feature var det med et lille håb om, at den i det mindste kunne være med til at demonstrere, at jeg hører mange nye album. Sådan er det ikke helt gået.

Ok, der er et nummer fra i år med blandt forrige uges mest spillede. Det er dog en nyfortolkning af Bob Dylans ’Dark Eyes’, der jo oprindelig kom på ’Empire Burlesque i 1985. Stones er fra 1978, X fra 1982 og etteren er fra 1991.

Hvis Jerry Garcia & David Grisman første akustiske samarbejde, ’Garcia/Grisman’, er uopdyrket jord, kan jeg ikke andet end at opfordre til at få hænderne i mulden. Albummet spænder over bluegrass, ældgamle folkeviser, standardmateriale af Irving Berlin og Hoagy Carmichael til noget, som i mangel af et bedre udtryk, minder om modal-jazz. Det er en fremragende plade:

1. Jerry Garcia & David Grisman – Two Soldiers
2. The Rolling Stones – Miss You
3. Dawn Landes & Bonnie 'Prince' Billy – Dark Eyes
4. The Rolling Stones – Respectable
5. X – The Have Nots



Ingen kommentarer:

Send en kommentar