Sommerradio #5. Playliste 31. juli 2014. (inkl. Møn-fest reportage)

1. Jonathan Richman & The Modern Lovers - That Summer Feeling (1983)

2. Lightships - Sunlight To The Dawn (2012)

3. Tant Strul - Dunker Varmt  (1982)

4. Kujon - Nu Om Dage (2013)

5. Mastodon - High Road (2014)

6. Neil Young - Heart Of Gold (live) (1971)

7. Deed In Karma - She Could Be Dancing (2014)

8. Kraftwerk - The Robots (1978)

9. Siku - Sekunder (2005)

10. De Høje Hæle - Blærerøvsbetændelse (2013)                                             

11. C.V. Jørgensen - En Stor Dag (2002)

12. Olesen-Olesen - Schade  (2003)

13. Captain Beefheart & The Magic Band - Bat Chain Puller (alternate mix) (1976/2012)

14. Chandra - Kate (1980)

15. Ween - Voodoo Lady (1994)

16. The Searchers - When You Walk In The Room (1963)

Sommerradio #5 (2014) by Modstroemmen on Mixcloud

Goethe. Gips. 69 cm.

Ikke benyttet udkast til en statue af digteren Johann Wolfgang von Goethe. Modelleret af Bertel Thorvaldsen i foråret 1840 på foranledning af komitéen for rejsning af et Goethe-monument i sidstnævntes fødeby Frankfurt am Main. 

Thorvaldsen Samlingen på Nysø.

William Eggleston 75

Sommerradio #4. Playliste 24. juli 2014

1. Leon Russell - Roll Away The Stone (1970)

2. Black Seagull - Black Seagull (2014)

3. Jamedar Sun - Strong City Psych (2011)   

4. De Underjordiske - Trold (2014)

5. Narcosatanicos - Voodoo Jesus (2014)

6. John Cale - Hey Ray (2011)

7. Big Star - O, Dana (1974/1978)

8. Los Lobos - Alone In A Crowd (1996)

9. Sylvain Sylvain - Leaving New York (2012)

10. Shiny Darkly - Dead Stars (2014)

11. Deadpan Interference - What Colour Gold (2014)

12. Adele - Make You Feel My Love (2008)

13. Shanice - I Love Your Smile (1991)

14. Michael Jackson - Rockin' Robin (1972)

15. Chic - Le Freak (12" mix) (1978/1979)

16. Fire! Orchestra - Exit! Part One (2013)

17. Ben Vaughn Combo - The Apology Line (1987)

18. Cornershop - Hong Kong Book Of Kung Fu (1995)

Sommerradio #4 (2014) by Modstroemmen on Mixcloud

I morgen skal jeg på Fuglsang Kunstmuseum og se Sven Dalsgaard

Sommerradio #3 (2014). Playliste 17. juli

1. Elleboys - Orgelle (2007)

2. De Høje Hæle - Ole Gunnar (demo) (2008)

3. Total Control - Systematic Fuck (2014)

4. Black Bananas - Bullshit And Lies (2014)   

5. Hollywood Flames - Buzz, Buzz, Buzz (1958)

6. Bob & Earl - Don't Ever Leave Me (1962)

7. Creedence Clearwater Revival - Lodi (1969)

8. Happy Mondays - Stayin Alive (12" Remix) (1991)            

9. DJ Webmaster - Gongedengedengedeng (2011)

10. The Monoliths - Big Dog (2013)

11. Black Bananas - Killer Weed (2012)

12. PF Sloan & Lucinda Williams - Sins Of A Family (2006)

13. Deniz Tek - Falling (2013)

14. Snake & Jet's Amazing Bullit Band - Cosmic Ark (2012)                          

15. Lily Allen - Hard Out Here (2013)

16. Anita Lindblom - Sånt Är Livet (1961)

17. Merry Clayton - Southern Man (1971)

18. The Flamingos - Why Can't Susie Go To School With Lucy (1972)

19. The Deep Dark Woods - The Banks Of The Leopold Canal (2011)

20. The Godz - Down By The River (1968)

21. Bob Dylan - Visions Of Johanna (1966)

Sommerradio #3 (2014) by Modstroemmen on Mixcloud

Gentagelsens gammen

Javier Escovedo lavede en pragtfuld solodebut for en fem-seks år siden. Det ved han godt selv. Jeg ved det også. Ellers skorter det på opmærksomhed. I juli 2012, gav jeg ’City Lights’, som albummet hedder, dette skudsmål:

”For mange har det da også været lidt af en gåde, hvorfor Escovedo først solodebuterede med, ’City Lights’, i 2008. Holdet bag vidner om, at han nyder stor anseelse i musikerkredse. På guitar møder man bl.a. Josh Schwartz fra Beachwood Sparks, bassen tager Joe Bass fra The Posies sig af, bag trommerne sidder Brian Young fra Fountains of Wayne og keyboardene er i gode hænder hos Brian Lebarton fra Beck og Matt Beck, der har spillet sammen med Rob Thomas.

Det er måske for meget at sige, at jeg kan genkende den unge Javier Escovedo, når jeg hører ’City Lights’. Der er trods alt sket noget siden The Zeros. Tæften for den begavede, skarptskårne og iørefaldende powerpop er ikke desto mindre stadig i rigtig god behold. Det er ligeud-rocksange, der damper af intensitet og spilleglæde. Sange, der altid vil være plads til på én af de første sider, i min lasede og efterhånden udrangerede notesbog om rock’n’roll.”

I går lagde han en splitterny video ud med ’See You Around’ fra ’City Lights’.

Forstå dét nu musikskribenter, bookere, bloggere etc.etc…

“And here come the usual potted descriptions of Pere Ubu as an 'experimental' band. For the nth time, We don't experiment. We KNOW what we're doing.”

- opdatering fra Pere Ubus officielle facebook-side

Ugens fem mest spillede numre (ifølge min last.fm)

Efter et kort Roskilde-break er ugens faste feature tilbage. Hvis det interesserer nogen, så repræsenterede Stones 80% af forrige uges mest spillede numre. Det kunne man formentlig have sagt sig selv? De sidste 20% tilhørte australske Total Control.

Ikke at denne top-5 byder på artige overraskelser. Jeg lever i fortiden. Den nyeste komposition blev indspillet i Manchester for 26 år siden. Og hvis man ellers skal tro rygterne, foregik det på en behagelig forening af stimulanser. Frontfiguren i bandet, Shaun Ryder, har i al fald fortalt, at produceren havde det på præcis samme måde som orkestret:

"Martin Hannett worked like we worked. He didn't give a fuck about anything and neither did we. We wouldn't start work till two in the morning when we was all pissed enough and stoned enough to go in and do half an hour”.

Godt gættet. Det er Happy Mondays, der har entret listen, med et nummer fra deres mørke gennembrudsplade, ’Bummed’., På det tidspunkt en fuldstændig uforudset bladning af Funkadelic, Captain Beefheart-riff og tidlig house. Det er deprimerende at tænke på, hvordan Happy Mondays gik op i sømmene, da de nåede toppen. Hårde stoffer, homofobi, nådesløs degeneration.

Næste kunstner byggede sin succes på gammel rock’n’roll og navne som Carl Perkins, Chuck Berry og The Beach Boys. Vi skal have fat i den lille alf, Marc Bolan. Umiddelbart en uskyldighed, der ikke hørte denne verden til, men når man først hører den dekadence og sarkasme han lagde i sine eminente sange, begynder man at tvivle. ’The Motivator’ stammer fra T.Rexs sjette album, ’Electric Warrior’.

De resterende tre numre er at finde på Bob Dylans forførende, nedbarberede ’Another Self Portrait (1969-1971): The Bootleg Series, vol. 10.’.

1. Bob Dylan – Wigwam

2. Happy Mondays – Wrote For Luck

3. Bob Dylan – All The Tired Horses

4. T. Rex – The Motivator

5. Bob Dylan – Days of 49

Da Dylans materiale er stramt styret, har det ikke været muligt at finde ’Wigwam’ nogen steder. I stedet bliver det Happy Mondays ’Wrote For Luck’, der bliver repræsentant for uge 28.

Sommerradio #2 (2014). Playliste 10. juli 2014

1. Jens K - Solen Drejer Som En Maskine (2013)

2. Skousen, Ingemann & Møller - Barometret Rundt (1976)

3. Lassen Steensballe - Vi Svømmer I Virkelighed (2014)                                 

4. Tidsgæst - Den Forkerte Dør (2013)

5. Den Stora Vilan - Ge Dig Inte Av (2012)    

6. Imperiet - CC Cowboys (remix '95 / Stefan Glaumann) (1988)

7. Bob Mould - Kid With Crooked Face (2014)

8. Grant Hart - Letting Me Out (2013)

9. The Hondells - Little Honda (1964)                                          

10. Belle & Sebastian - Dog On Wheels (1997)

11. Alessi Brothers - Do You Feel It? (1977)

12. Selvhenter - Afrika (2012)

13. Jagwa Music - Oscar Mkoba (2000)

14. Kresten Osgood & Hvad Er Klokken? - Frimærkefreak (2006)

15. Jimmy Smith - Back At The Chicken Shack (1960)

16. Technicolor Poets - Lilac Surface (O'Hara Krsna) (2013)                             

17. Gläns Över Sjö & Strand - Lingonrevolutionen (1970)

18. The Janitors - Long Way Back (2013)

19. Baby Woodrose - That's How Strong My Love Is (2001/2014)                 

20. Sun River - Lines (2012)

Sommerradio #2 (2014) by Modstroemmen on Mixcloud

Mavis Staples 75

Wings Over Europa, 1972

Et spædt forsøg på at få nærværende blog på rette spor efter Roskilde 14.

I dag er det 42 år siden, at Paul McCartney & Wings spillede deres første job på Wings Over Europa-touren. Paul McCartney dannede Wings for at komme ud at spille igen. I februar havde de været på en uannonceret rundtur til flere engelske universiteter, hvor bandet spillede for dem, der tilfældigvis var til stede, når de dukkede op på campus.

I juli pakkede McCartney familien og hele tour-crewet op i denne farvestrålende dobbeltdækkerbus. Første stop var den lille sydfranske by Châteauvallon. Derpå blev det til 26 koncerter rundt omkring i Europa, heraf tre i Danmark, i henholdsvis København, Odense og Århus.

Roskilde dag 4 (søndag d. 6. juli)

Af Ole Lindved Sværke

Roskilde Festival 2014 bliver for mit vedkommende en éndagsfestival begrænset til søndagens program. Det skyldes ikke, at jeg har nået pensionistalderen med gratis adgang til følge, men derimod andre familiære og arbejdsmæssige prioriteringer. Sådan er det nogen gange - kender I det?

Og selv om det unægteligt har trukket i mig de sidste par dage, så er det et glimrende program jeg kommer ned til, når nu jeg kun skal være én dag.

Udhvilet og nyvasket vil jeg starte dagen kl. 13.00 i Pavilion hvor kora-mesteren Toumani Diabaté og hans søn Sidiki forhåbentlig giver en lille søndagsfest til at starte op på.

Kl. 14:00 går turen så til Avalon, hvor en af legenderne fra New Yorks No Wave-scene alsidige Arto Lindsay optræder. Siden debuten med DNA på No New York-opsamlingen tilbage i 1978 har Lindsay bidraget med sit skæve guitarspil hos alverdens musikavangardister som John Zorn, Lounge Lizards, David Byrne og Laurie Anderson samtidig med, at han har samarbejdet med brasilianske Tropicalia-legender som Tom Ze og Caetano Veloso - og oveni passet en spraglet solo-karriere, der iøvrigt bliver glimrende præsenteret på dette års opsamling "Encyclopedia of Arto". Mon ikke der venter en alsidig eftermiddag.

Kl. 16:00 står den så på Deerhunter, der meget vel kan blive dagens oplevelse - det er ihvertfald dem jeg har størst forventninger til. Forventninger, der er opbygget gennem en lang række fornemme udgivelser og ved deres seneste live-optræden i Vega leverede de i høj grad varen. Bradford Cox og resten af Deerhunter har fulgt godt med i den rockmusikalske historieundervisning fra Phil Spector over garagerocken til krautrock, 80'er indie mv., men de sørger altid for at have en kant, og da Cox er en pokkers god sangskriver og bandet utroligt velspillet kan det ikke gå helt galt på Arena.   

Kl. 17:00 optræder Julia Holter på Gloria. Der så jeg hende også for to år siden til en ualmindelig intim koncert, hvor hun optrådte alene med keyboard, sampler og hendes fine stemme. Holters alsidige sange giver både mindelser om Angelo Badalamenti, Bernard Herrmanns Taxi Driver, 4AD's samlede 80'er udgivelser, Scott Walker og, ok, en Enya, der slipper dæmonerne løs. Det bliver et genhør for mig.

Kl. 19:00 giver jeg argentinske Juana Molina en chance på Pavilion. Det jeg har hørt af hendes blanding af latinsk singersongwriter og elektronica lyder meget indbydende, og så er jeg ret sikker på, at jeg aldrig før har hørt et argentinsk navn på Roskilde, med mindre jeg har passeret en eller anden tangokoncert uden at være opmærksom på det.

Stevie Wonder skal naturligvis også have en chance på Orange kl. 19:45. Jeg ville naturligvis helst have hørt ham i start-halvfjerdserne før dreadlock og hestehale afløste stort afrohår - og jeg vil da også gerne undgå, at der bliver dyppet for meget i sødsuppen. Men at høre funkye klassikere som "Living for the City" og "Superstition" fra ham selv kan vel ikke være helt skidt?

Kl. 21:00 afgør humøret og selskabet om jeg går til mørk ambient med Forest Swords i Gloria eller tilbagelænet tysk house med Moderat på Arena.

Og så slutter jeg vel af med Jack White på Orange ligesom så mange andre.

Alt skal naturligvis tages med de festivalkendte forbehold som godt selskab, der trækker i andre retninger, koncerter der skuffer, akut behov for flæskestegssandwich eller dixieburger mv.

Roskilde dag 3 (lørdag d. 5. juli)

Der har flere gange været tilløb til at spille Fire! Orchestra i et Mod Strømmen-program. Det er ikke sket, fordi numrene ganske enkelt er for lange. Det kan være sommerradioen råder bod på denne fejl. Mange kender den svenske saxofonist Mats Gustafsson samarbejde med Sonic Youth og dertilhørende sideprojekter. Fire! Orchestra er hans modstykke til forne tiders store, flippede ensembler som Charlie Haden’s Liberation Music Orchestra og Sun Ra’s Arkesta. Og Fire! Orchestra er virkeligt stort, da det spillede i Jazzhouse i januar talte det op mod tredive medvirkende. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive musikken. Kernefuld, høj, utæmmet, improvisatorisk freak-out jazz, må gøre det for nu. Derudover har jeg en forhåbning om, at jeg under giget kan bruge den elegante benævnelse killer diller, når én af blæserne spiller sig helt ud. ”Man, he’s really killer diller on that saxophone.”. Avalon, kl. 14.00.

Jeg forsætter dagen i samme spor med Arto Lindsay & Paal Nilssen-Love Duo. Eller det vil sige, her er der kun guitar og trommer, men støjen bliver nok lige så infernalsk som under Fire! Orchestra. Det kan kun blive en fornøjelse i Gloria, kl. 17.00.

The Rolling Stones afsluttede deres fjorten jobs rundt omkring i Europa i torsdags. Malinesiske Les Ambassadeurs spiller deres første job på en større reunion-tour, der tager dem rundt til mere ydmyge steder i samme verdensdel, de næste måneder frem. Endnu engang har vi med en form for et big band at gøre. Jeg ved ikke, hvornår ensemblet seneste har spillet sammen, men når de møder op på Roskilde er det tolv mand høj. Gruppen blev dannet i Bamako i begyndelsen af halvfjerdserne og har sat et nærmest uudsletteligt præg på yngre generationer af musikere fra Mali. Det er i det hele taget en rigtig god historie, som man kan læse videre om her. Bandets familietræ forgrener sig vidt. Les Ambassadeurs er en skole, hvor mange af Malis store musikalske talenter har taget plads på bænken, før de er fortsat ud i verden. Salsa, jazz, calypso, soul, rock’n’roll, musette, fransk varieté, ja, selv ikke arabiske, russiske eller kinesiske sange, er dem fremmede. I aften, kl. 18.00 på Arena, kan man ikke kun høre det oprindelige medlem Salif Keita.  Amadou Bagayoko fra Mariam & Amadou og Cheick Tidiane Seck, der har spillet med Feal Kuti og Youssou N'Dour med flere, er også på scenen.

Hvor mange mennesker kan der være på Avalon? Med alle de fornemme anbefalinger, der er gået Spids Nøgenhats vej, ingen nævnt, der er alt for mange, bliver der kamp om pladserne. Jeg er klar på Avalon, når de går på kl. 22.00.

Derefter er der vist kun The Men og Hookworms, som jeg skal høre. De spiller begge på Pavilion, henholdsvis kl. 23.00 og kl. 01.30.

Roskilde dag 2 (fredag d. 4. juli)

Jeg har noteret, at jeg skal høre Connan Mockasin i dag. Af en eller anden årsag, er jeg dog blevet gevaldigt irriteret på hans udtryk og musik, den seneste tid. Så det springer jeg pænt, men bestemt henover. Det vil altså sige, at jeg først indfinder mig på festivalpladsen omkring, kl. 16.00. Spørgsmålet er så, om jeg skal sætte mig i græsset ved Pavilion og lade Jason Isbell og hans dynamiske og underfundige country-combo The 400 Unit lede mig lukt ind i en rural sydstatsstemning. Efter sigende er han vokset gevaldigt som sanger, guitarist og sangskriver siden dagene med Drive-By Truckers. Og det siger ikke så lidt. King Ayisoba fra Ghana spiller på Gloria på samme tidspunkt. Valget er svært. Eller det var dét, indtil det gik op for mig, at Ayisoba optræder på Sankt Hans Torv, d. 12. juli, under Copenhagen Jazz Festival.

Mamar Kassey vil jeg ikke misse. Bandet kommer fra Niger, det lille land der ligger klemt inde mellem Nigeria, Algeriet og Mali. De har opkaldt sig efter en berømt kriger, som huserede under Songhai-Imperiet, der dækkede det meste af det indre Vestafrika. Et rige, der havde sin storhedstid i 1400- og 1500-tallet. Til trods for den krigeriske navnegiver, skal man lede længe efter en lige så livsbekræftende og boblende omgang afro-pop, tilsat masser af arabisk aroma, som Mamar Kassey. Det er funky. Det er energisk. Det er fedt.  Det er på Pavilion, kl. 18.00.

Damon Albarn behøver jeg ikke introducere. Han kommer med sin debutplade i eget navn, ’Everyday Robots’, som jeg tidligere i år, beskrev således: ”På den ene side er den en smuk, vemodig og skinbarlig dissekering af hans opvækstår. Og på den anden er den lang i spyttet.” Om jeg får set hele showet, der begynder på Arena, kl. 20.30, er tvivlsomt. Men jeg håber på, at han dukker op på samme scene, kl. 01.30, til The Atomic Bomb! & Special Guest, der, som nævnt før, spiller en hyldestkoncert til William Onyeabor.

Og så er der kun Skammen Vogn tilbage for mit vedkommende. Det foregår kl. 2.00 på Gloria. Umiddelbart et utaknemmeligt tidspunkt, men lur mig om ikke Nikolaj Zeuthen, Jakob Millung, Oliver Hoiness og ekstraindkaldte Papir-guitarist Nicklas Sørensen klarer skærene.

Sommerradio #1 (2014). Playliste 3. juli

1. J. Tex & The Volunteers - Willin' (2012)

2. The Rolling Stones - Dance Little Sister (1974)

3. David Johansen - Frenchette (1978)

4. ZZ Hill - Think People (1971)

5. The Isley Brothers - Who Loves You Better (1976)

6. Fox - The Juggler (1975)

7. Slim Harpo - I'm A King Bee (1957)

8. Grævling - Magisk Svamp (2014)

9. Amen Dunes - Lonely Richard (2014)

10. Pierced Arrows - Paranoia (2010)             

11. Thee Oh Sees - Devil Again (2013)           

12. Damaged Bug - Sic Bay Surprise (2014)

13. Gordon Lightfoot - Early Morning Rain (1965)               

14. Tubeway Army - Down In The Park (live BBC) (1979)

15. Paul McCartney & Wings - Let Me Roll It (1973)

16. Lonnie Liston Smith & The Cosmic Echoes - Expansions (1975)

17. Lower - Expanding Horizons (Dar Es Salaam) (2014)

18. Television - No Glamour For Willi (1992)

19. Fine Young Cannibals - I'm Not The Man I Used To Be (Jazzie B/Norman Cook remix) (1989)

20. Ian Mclagan - Truly (1979)

21. Love Tractor - Search & Destroy (live) (198?)

22. The World Famous Upsetters - Every Night About This Time (1960)

23. Polio & Julie - Berømt (2014)

Sommerradio #1 (2014) by Modstroemmen on Mixcloud

Roskilde dag 1 (torsdag d. 3. juli)

Det vælter ind med Roskilde-anbefalinger. Herværende er måske for sent ude og de afviger ikke synderligt fra dem, som vi allerede har præsenteret i de to optaktsudsendelser. Rising-scenen er af gode grunde ikke med. Den har lukket og slukket ned for sæsonen.

Jeg frygter dagen i dag. De mennesker jeg kender, der har fået fat i en endags-Stones-billet, kommer tidligt. De vil have noget ud af dagen. Og de er formentlig ikke de eneste, der tænker sålunde. Når man ser bort fra de orkestre, der spiller samtidig med The Rolling Stones, bliver der stopproppet ved hver eneste gig.

Jeg vover alligevel pelsen og møder op i den intime, indendørs-scene, Gloria, kl. 17.45, hvor sydkoreanske Jambinai går på. Sidste år, hvor den amerikanske folkmusiker Frank Fairfield, optrådte på samme scene på samme tidspunkt på den formelle åbningsdag, var det ikke til at komme til. Men al den stund, at Jambinai blander traditionelle koreanske instrumenter ind i et elektronisk post-rock univers, hvor meditative passager bliver afløst af skingre, metalliske udladninger, håber jeg på, at den del af publikum, som har ladet sig lokke af nysgerrighed og ikke ved, hvad de går ind til, hurtig får nok. Hvis ikke, kan jeg godt besnakkes til at gå på Arena, kl. 18.00, og høre blytung og dysfunktionel afgrundsrock med engelske Electric Wizard.

Under Mod Strømmens mere almene optaktsprogram, det med rockmusik, kom jeg ikke helt rundt om det waliske band, Future Of The Left. Det er der heller ikke plads til her. Jeg kan dog lægge et godt ord ind for kvartettens album fra sidste år, ’How To Stop Your Brain In An Accident’. Med det på plads, så gør det ikke noget, hvis jeg får en snas med af dem på Pavilion, kl. 18.30. Nordindiske Barmer Boys, som spiller i Gloria, kl. 20.00, bliver nok det sidste, jeg får hørt, før The Rolling Stones trækker på Orange.

I år er der blevet talt meget om tiden før og efter Stones. Hvornår topper festivalen and all that jazz? Jeg har en ting eller to at sige om det: “The World's Greatest Rock And Roll Band’ er ubetinget den største booking Roskilde Festival nogensinde har lavet. Hverken mere eller mindre. Basta. Og til alle de røster, der har lavet langtrukne lister over, hvor mange af tidens populære orkestre man kan få til samme pris, tag til North Side og få jeres indie-kick. Jeg glæder mig helt afsindigt til i aften.

Hvis der overhovedet er mere juice på tanken efter Stones-koncerten, kan det være jeg smutter forbi The Master Musicians Of Jajouka på Pavilion, kl. 00.30. Derefter er det hjem.

’VHS Dream (Teenage)’. Bradford Cox som dokumentarfilm-komponist

Et eksempel på, hvordan Roskilde-aktuelle Bradford Cox (Deerhunter) er gået til opgaven med at lave musik til filmatiseringen af Jon Savages monumentale værk om forhistorien til det fænomen, vi i dag kender som teenager, ’Teenage: The Prehistory of Youth Culture 1875-1945’.

At Savages bog slutter i 1945 er ikke en tilfældighed. På daværende tidspunkt var ordet teenager en så integreret del af populærkulturen, at det halve kunne være nok. Dokumentaren er i øvrigt instrueret af Matt Wolf. Om filmen nogensinde får premiere herhjemme, tør jeg ikke spå om.