Roskilde dag 2 (fredag d. 4. juli)

Jeg har noteret, at jeg skal høre Connan Mockasin i dag. Af en eller anden årsag, er jeg dog blevet gevaldigt irriteret på hans udtryk og musik, den seneste tid. Så det springer jeg pænt, men bestemt henover. Det vil altså sige, at jeg først indfinder mig på festivalpladsen omkring, kl. 16.00. Spørgsmålet er så, om jeg skal sætte mig i græsset ved Pavilion og lade Jason Isbell og hans dynamiske og underfundige country-combo The 400 Unit lede mig lukt ind i en rural sydstatsstemning. Efter sigende er han vokset gevaldigt som sanger, guitarist og sangskriver siden dagene med Drive-By Truckers. Og det siger ikke så lidt. King Ayisoba fra Ghana spiller på Gloria på samme tidspunkt. Valget er svært. Eller det var dét, indtil det gik op for mig, at Ayisoba optræder på Sankt Hans Torv, d. 12. juli, under Copenhagen Jazz Festival.

Mamar Kassey vil jeg ikke misse. Bandet kommer fra Niger, det lille land der ligger klemt inde mellem Nigeria, Algeriet og Mali. De har opkaldt sig efter en berømt kriger, som huserede under Songhai-Imperiet, der dækkede det meste af det indre Vestafrika. Et rige, der havde sin storhedstid i 1400- og 1500-tallet. Til trods for den krigeriske navnegiver, skal man lede længe efter en lige så livsbekræftende og boblende omgang afro-pop, tilsat masser af arabisk aroma, som Mamar Kassey. Det er funky. Det er energisk. Det er fedt.  Det er på Pavilion, kl. 18.00.

Damon Albarn behøver jeg ikke introducere. Han kommer med sin debutplade i eget navn, ’Everyday Robots’, som jeg tidligere i år, beskrev således: ”På den ene side er den en smuk, vemodig og skinbarlig dissekering af hans opvækstår. Og på den anden er den lang i spyttet.” Om jeg får set hele showet, der begynder på Arena, kl. 20.30, er tvivlsomt. Men jeg håber på, at han dukker op på samme scene, kl. 01.30, til The Atomic Bomb! & Special Guest, der, som nævnt før, spiller en hyldestkoncert til William Onyeabor.

Og så er der kun Skammen Vogn tilbage for mit vedkommende. Det foregår kl. 2.00 på Gloria. Umiddelbart et utaknemmeligt tidspunkt, men lur mig om ikke Nikolaj Zeuthen, Jakob Millung, Oliver Hoiness og ekstraindkaldte Papir-guitarist Nicklas Sørensen klarer skærene.