Seperate sider

søndag den 17. august 2014

Indenlandsk genrefordybelse. Tre nye plader


Næste weekend er der Gutter Island Garage Rock Festival. Åbningsactet er det stilfulde, københavnske garage- og modband med det signifikante navn, The Youth. Jeg ved ikke, hvor mange singler de efterhånden har udsendt. Der er en ny 7”’er vej på et schweizisk selskab og debutalbummet kommer på det engelske Dirty Water Records, d. 30. august.


Aalborgensiske The Columbian Neckties spillede på Gutter Island for to år siden. Det orkester, står der stor respekt om i danske garagerock-kredse. Nu har bassisten Rune Dollerup Larsen slået pjalterne sig sammen med Viktoria Boyding, der var forsanger i metalorkestre Dawnbreak. I fællesskab har de kastet sig over alternativ country i duetten, The Devil’s Tiny Chains. For et års tid siden udsendte de ep’en ’Society's Toy’. I begyndelsen af september bliver den fulgt op af ’Where's The Riot?’, et ti-track album, der for mig at høre tager den hjemlige countrymusik nye steder hen.



Workers In Songs trækker på de samme inspirationer som The Devil’s Tiny Chains. Måske er deres udtryk en smule mere rustikt. Hvis det ord overhovedet giver mening, når man taler om alternativ country? Fredag d. 29. august udsender de deres andet album, ’That Glorious Masterpiece’. Det fejrer de samme aften på Loppen på Christiania. 

Albummet er ifølge gruppen selv et mikrokosmos af ”op- og nedture, man er bestemt til at møde, når man befinder sig på vejen mod noget, der endnu er udefinerbart”. Men samtidig bliver det også, ”en personlig refleksion over denne rejses fejl og forelskelse, drømme og dumheder, samt en anerkendelse af, at man somme tider må se noget smukt dø, før man kan komme videre.”

Umiddelbart har jeg ikke fundet noget materiale fra den nye plade. Så jeg napper den udtryksfulde titelsang fra debuten:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar