Jeg har fået stillet en opgave eller rettere sagt tre (2)

”Alting forvandles i mørket, bord og stole åbner sig som duftende knopper

Jeg er træt af kunstteori, pensionatsmiddage, digtsamlinger,

  pengekvaler, telefonstrejke, fredskonferencen og Sønderjylland

Jeg længes efter at nærme mig de evige ting”.

- ’Pan’ af Otto Gelsted

Den rumænsk-tyske poet, Paul Celan, med den triste skæbne, sagde engang, at ethvert digt er daterbart. Den bemærkning kan jeg sagtens følge. ’Pan’ skal der ikke synderligt forhåndskendskab til at tidsfæste. Måske ikke på dato. Men med digtets iboende referencer til Versailles-freden og genforeningen med Sønderjylland i 1920, er det jo bare at slå op i en gammel avis, for at finde ud af, hvornår der var telefonstrejke, og en datobestemmelse er snert på.

Nuvel, er der formentlig flere, der tænker: ”Du ved jo hvilken samling digtet stammer fra. Og så er det jo ligetil at sidde der og kloge sig!”. Medhold. Digtet er at finde i Gelsteds debut ’De Evige Ting’, der udkom i 1920. Men nærværende tilfælde, tror jeg nu nok, at jeg havde ramt temmelig nøjagtigt alligevel. Jeg vil hævde, at det daterbare også gør sig gældende indenfor musik, ja, snart sagt alle kunstformer.

Opgaveformuleringen gik kort ud på at give en ung endnu ikke debuteret poet tre gode råd. Men hvad kan hun anvende ovenstående til? Jo, hvis man forsøger at undgå det aktuelle, fx. den politiskvinklede digtning, for at få et mere klarhedssøgende, universelt udtryk eller som Gelsted skrev at nærme sig ”de evige ting” - ikke et ondt ord om det – så vil der alligevel altid være noget i digtet, der peger på den tid, som det er skrevet i.