Seperate sider

lørdag den 6. september 2014

Nyt fra The Wands, Wonderland og Atomfax


De får mere omtalte i England end herhjemme. Men det kan duoen The Wands vist godt leve med. Sidste år spillede de til Liverpool Psych Fest, hvor veletablerede navne som Moon Duo, Hookworms, Psychic Ills og Night Beats blandt andet også var på plakaten. Noget af et rygstød for Christian Skibdal og Mads Gräs, der kun havde udgivet ep’en ’Hello I Know The Blow You Grow Is Magic’ på det tidspunkt.

Den 3. november udkommer debutalbummet ‘The Dawn’ på Fuzz Club Records, hvorefter The Wands drager på en månedlang turné, som inkluderer syv job i England, tre i Spanien, et par stykker i Portugal og Frankrig, samt Østrig, Schweiz og Belgien. Hvad pokker behøver man så den danske presse til? 

Her ’Sound Of The Machine’, som åbner debut-lp’en:


Wonderland, der i det tidlige forår udsendte singlen ’Far Away’ på Levitaion Records, har ligeledes noget i gære. Om det bliver på det samme label, har jeg ingen idé om. I går lagde de ikke desto mindre et premix af en ny sang ud på Soundcloud. ’Sunshine In Your Eyes’ bygger stille og roligt op, før det hele forenes eller kulminerer i en harmonisk helhed omkring to minutter inde i nummeret:



Atomfaxs debut-ep fik masser af roser med på vejen af de danske anmeldere. Fuldt fortjent. I dag er det en smule barokt at tænke på, at mange af de orkestre som bandet blev sammenlignet med, havde de ikke selv den fjerneste anelse om, hvem var eller er. At Atomfax så senere, har fundet ud af hvem eksempelvis Pere Ubu er, ligger vel i den menneskelige natur. I marts kom den Nikolaj Nørlund producerede to’er, ’Rollelisten Fra The Cosby Show’, hvorfra gruppen for et par dage siden udsendte en video til ’Zombiens Mund’: 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar