Seperate sider

torsdag den 12. februar 2015

The Stones. ’Something New’.


Nærværende alt for tilbageskuende - for tiden allermest én fødselsdagsblog - er igen stødt på vraggods fra det gode new zealandske skib, The Flying Nun. Trioen The Stones debuterede på en af selskabet allertidligste udgivelser, The Dunedin Double, i 1982. Ét 2x12"-album, der blev genudgivet i forbindelse med Record Store Day sidste år og som fandt vej til Mod Strømmens udsendelse om 2014 i genudgivelser. Pladen indeholder også mere end levedygtigt materiale fra The Chills, The Verlaines og Sneaky Feeling.

Året efter udsendte The Stones ep’en ’Another Disc Another Dollar’, hvorefter de gik hvert til sit og forsvandt ud på glemslens store, mørke hav. Nævnte udgivelser, plus ikke tidligere udsendte livetracks, ligger nu til grund for en compilation ved navn, ’Three Blind Mice’, som Flying Nun udgiver til marts.

Her et par smagsprøver fra ’The Dunedin Double’:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar