Tæppebombardement

Der er stortset ikke sket en skid på koncertfronten den seneste måned eller halvanden. Og så pludselig en weekend med fire shows, som jeg gerne vil høre. Jeg når muligvis to.

Lad mig begynde med countryrockerne Quiet Spring, der spiller deres debutkoncert fredag aften i Stengade. Jeg har købt billet og var ganske tæt på bandet, da de fremførte fire akustikse numre i Mod Strømmen i december. Den aften var ‘Wash Me Away’, ‘A Dying Fire’, ‘Today, Down In The Street’ og ‘Spirit Of The Hill’ på setlisten. Alle fra deres aldeles fortrinlige debutplade, ’Going Up Your Country’.

Der er anliggender, der har det bedst med at forblive ufortalte. Jeg kan dog alligevel ikke nære mig. Selvom ‘Spirit Of The Hill’ for mig står som uforvansket amerikansk countryrock, anno 1968-1972, med referencer til indiansk naturmagi, det naturnære eller hvad man nu kalder det, når ens opfattelse af verden bygger på et overordnet princip om, at hvert enkelt individ er forbundet med naturen og hele universet. Lyder det langhåret? Så får den lige en tak til, når jeg fortæller, at sangen tog sin begyndelse på et bakkedrag mellem Brønshøj og Vanløse. En højderyg, hvis åndelig rødder stikker længere tilbage i tiden, end jeg anede. Og, ja, det er Bellahøj, jeg taler om. Der hvor Karl 10. Gustav anlagde sin hovedlejr under den svenske belejring af København i 1658-60. Bellahøj har dog en langt ældre og mere spirituel historie med omfattende gravhøje fra bronzealderen. Og hvem ved? Måske var det i virkeligheden én af de gravlagtes ånd, som Morten ’Aron’ Larsen uforvarent kom i kontakt med, da han skrev ‘Spirit Of The Hill’:

For at blive i det danske, så holder Deadpan Interference samme aften releasefest for deres debutskive på Drone, Nørrebrogade 184, mens Lower, der bliver et federe og federe liveband, spiller i ”Simon Spies’ gamle slyngelstue”. I dag bedre kendt under navnet Bremen Teater, Nyropsgade 39-41.

Umiddelbart ser jeg ingen grund til at ærgre mig gul og blå over ikke at dukke frem til Deadpan eller Lower. De skal nok spille i mit nærområde indenfor overskuelig fremtid. Derimod ser det straks værre ud med saxofonisten, Orlando Julius, der går på scenen sammen med engelske The Heliocentrics på Global. Den 71-årige nigerianer var med til at definere det, som landsmanden Fela Kuti senere navngav afrobeat, ved tidligt at blande vestafrikansk highlife med R&B, jazz og soul. Til alt held, har jeg et par besindige og ædruelige kilder til stede på Global, fredag aften.

Er man på Global fredag aften, skal man ikke undlade at købe en partout-billet til koncerten dagen efter med Konono N°1. De er skæve, pågående og allerhelvedes dansable.