“It’s just words and shit…”

“The Train Station in Copenhagen was always a favorite.

The streets radiating away from the depot were prime scoring spots. International copping time is around 4pm, although there’s usually an early morning trade if you know where to look. Night is when the knives and bunk comes out. In Denmark the dope was always the same: snow white and her seven whores. We’d hole up in a cheap hotel and have a good nod. “Paris Texas” was always the in-house movie”

Jeg er begyndt at læse igen. Rigtige bøger. Ikke kun en masse abrupt læsning rundt omkring på nettet. Det meste af aftenen i går, tilbragte jeg på sofaen med en moppedreng på 600 sider. Det er nu ikke den bog, jeg vil gå i clinch med her. Jeg vil heller ikke gøre så meget ud af, at jeg nok snart må opsøge en optiker eller gå i Tiger. Selvom min kones læsebriller egentlig klæder mig.

Nej, det jeg vil tage fat i en af de mest underholdende rockbiografier, jeg har læst, ’The Deliverance of Marlowe Billings. A False Memoir’ af Dan Stuart, eks. frontmand i Green On Red. Stuart serverer historien i korte staccatoagtige mundfulde. Hvert kapitel er ikke længere end to eller tre sider, der bliver leveret i et hårdkogt og meget personligt sprog. Det er næsten somom, at han betragter sig selv udefra. Det er måske også derfor, at bogen har undertitlen ’A False Memoir’. Stuart har anonymiseret alle navne. Hans alter ego er Marlowe Billings. Mens samarbejdspartneren i Green On Red, Chuck Prophet, går under navnet Billy, og Memphis-produceren, Jim Dickinson, bliver til Bubba. Det var nemt at regne ud, hvem de var. Ellers kræver det nok en del baggrundsviden at komme ind bag Stuarts persongalleri. Ikke at det betyder det store for læseglæden, at Stuart tager sig visse narrative og poetiske friheder. Det er historien og sproget ganske enkelt for godt til.

Det er både fascinerende og ubehageligt at følge Stuarts vej fra punkscenen i Tucson, Arizona, hvor han voksede op og dannede sit første orkester. Dét der senere kom til at hedde Green On Red, da bandet flyttede til Los Angeles. Over indspilninger af de første plader, kontrakten med ’Trash’ (Slash Records), det kaotiske tourliv, kampen for kærligheden på hjemmefronten, bandets opsplitning, hvordan Billings og Billy fortsætter med lejede hænder og hvordan det hele falder fra hinanden i en tåge af stoffer og et hurtigt dalende kunstnerisk output.

Og hvem ved måske skal det hele bare tages med et gran salt eller som Dan Stuart skriver et sted “it’s just words and shit”. Underholdende er bogen under alle omstændigheder.