Der er ingen vej tilbage. Koncertkalenderen
er proppet de kommende dage. Jeg bliver stakåndet bare ved tanken..
Total Heels behøver ingen
yderligere introduktion. I næste nummer af New Musical Express er der et
interview med Yung. Bladet har allerede været ude med roser til deres internationale debut-ep ’Alter’
og mener, at der er ”something raucous
and fun about Yung. It’s addictive.” Århus-punk for alle pengene. Stengade
i aften, kl. 20.00
Torsdag holder den elektroniske
duo, The Pool, der består af Martin Bernt og Jens Hein, släppfest for deres
debut ’Repetitions’ på Drone Bar på Nørrebrogade. Mere om The Pool, når de
besøger Mod Strømmen i begyndelsen af april.
Samme aften giver kvindetrioen Ex
Hex deres bud på, hvordan man angriber nutidig, energisk powerpop og glamrock.
Det sker på Loppen. Med sig har de punkgruppen Useless Eaters, der kommer fra Memphis,
men nu har slået sig ned i San Francisco.
Fredag og lørdag går det løs i
Ungdomshuset. Plakaten taler for sig selv:
Og minsandten om ikke lørdag også
byder på Steve Wynn i Ideal Bar. Mens man i Børneteateret ude på Christiania
kan høre Dune Messiah, Nils Gröndahl og Shiny Darkly.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar