”Eller jeg tog
turistbusser rundt i byen og havnede ved Colloseum, hvor jeg gik rundt med
Stranglers brutale og truende musik knaldende ind i mine øregange. Jean-Jacques
Burnel's tunge bas skiftevist brummede faretruende eller brølede mig lige ind i
ørene og Hugh Cornwells tonløse vokal gav en perfekt baggrund til mine
forestillinger om de grusomme slagsmål og overlagte mord, som beviseligt havde
fundet sted på dette groteske og grusomme amfiteater. Og overdrevne orgier!
“Bring on the nubiles
Bring on the nubiles
Lemme lemme fuck
ya fuck ya
Lemme lemme fuck
ya fuck ya
Lemme lemme lick
your lucky smiles
Bring on the nubiles!
Bring on the nubiles!”
- fra ’Uhyret fra Borghese’ af Jan Sonnergaard. Novellen
afledte nogen furore og debat i litterære kredse, da den udkom i ’Otte opbyggelige
fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer’ i 2013.
Fjerde omgang af min shuffle-leg og det fjerde nummer fra
halvfjerdserne. Har jeg forholdsvis megen musik fra dette årtid. Eller er det
en ren tilfældighed?
Sexisme, skreg feministerne. De var rasende. De tog det
for pålydende. Ikke desto mindre nåede lp’en ’No More Heroes’, hvor ’Bring On
The Nubiles’ stammer fra, atten uger på den engelske hitliste i 1977, med en
anden plads som bedste placering.
Bring
on the nubiles. The
Stranglers og stripperne. Bandets respons til feministerne i Battersea Park i London,
1978
Ingen kommentarer:
Send en kommentar