Seperate sider

tirsdag den 2. juni 2015

Roskilde 2015 i Mod Strømmen


Roskilde Festival har vanen tro delt årets plakat op i fire niveauer med hver sin skriftstørrelse. Ved et hurtigt vue nedover plakaten, kan jeg se, at jeg har sat et kryds i første lag, seks i andet, tolv i tredje og fem ved de bands, der spiller på Apollo Countdown- og Rising-scenen i dagene op til selve festivalen. Det giver 24 koncerter i alt. Det virker overkommeligt. Ni af artisterne har jeg tilmed set før. Alt ånder fryd og gammen.

Kender jeg min medvært på torsdag, Thomas Løppenthin, ret, så er han dog mand for at rippe op i mine forestillinger om Roskilde 2015. Normalt har han sat mindst dobbelt så mange krydser ved koncerter, som jeg har. Og ikke nok med det, han er yngre og helt fremme på tidens toneklang. 

Med andre ord, så tør jeg slet ikke spå om, hvor årets anbefalingsprogram i Mod Strømmen fører lytterne hen. Der er altså ikke andet at gøre end at stille ind, nu på torsdag, d. 4, juni, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller den direkte stream

Ingen kommentarer:

Send en kommentar